Annonce:
Annonce:

Hollandsk fadæse ved VM

Den hollandske stjerne Annemiek van Vleuten røg i asfalten efter få meter i disciplinen mixed-relay, som er mændenes og kvindernes fælles holdløb

Annemiek van Vleuten røg en tur i asfalten efter få meter. Foto: Alex Whitehead/Ritzau Scanpix
Annemiek van Vleuten røg en tur i asfalten efter få meter. Foto: Alex Whitehead/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Cykling

Storfavoritterne fra Holland skuffede fælt ved VM i disciplinen mixed-relay.

I første omgang oplevede Bauke Molema, at kæden havde sat sig fast på ydersiden af den store klinge, da herrerne var på ruten. Trek-Segafredo-rytteren forsøgte i fuld fart med hænderne at få kæden på plads, men den havde kilet sig fast, og han måtte skifte cykel.

Det betød, at han blev sat af tidligt og derfor ikke kunne hjælpe sine to holdkammerater i mål, hvilket kostede dyrt i forhold til den samlede tid.

Straks efter at kvinderne var rullet af sted, oplevede den helt store stjerne, Annemiek van Vleuten, også problemer. I første omgang lignede det kæden, men hun har senere forklaret, at det skyldtes en punktering på forhjulet, der gjorde, at hun lige pludselig trådte et stort hul i luften og mistede balancen.

Det fik hende til at styrte ind i banden og ned i asfalten.

Annonce:

Van Vleuten kom aldrig på cyklen igen og var decideret rasende, da et medlem af staben kom til undsætning.

Hollænderen kom hurtigt på benene, men blødte fra albuen og knæet.

'På vej til hospitalet for at få taget røntgenbilleder af min højre side. Jeg er helt forslået og specielt bekymret for min højre albue og arm. Mit fordæk eksploderede, og jeg styrtede,' skriver Annemiek van Vleuten.

Styrtet kan være med til at spænde ben for resten af van Vleutens VM, hvor hollænderen er den helt store favorit til lørdagens linjeløb.

Schweiz vandt guld i den blandede holdløbstafet, mens Italien og Australien tog de to øvrige podiepladser. Danmark sluttede på sjettepladsen.

Annonce:

I denne sæson har der været meget fokus på tabte kæder, og det har specielt været Shimanos 12 Speed-system, der har fået kritik. Mollema (og van Vleuten) kørte dog med gearsystem fra Sram, der ganske vist også benytter smalle kæder i deres system, men de såkaldte flat top-kæder, der ikke har været kendt for at tabe kæden så ofte.

Desuden har der generelt været gode erfaringer med det tubeless-setup, van Vleuten benytter i sine hjul - hvor man i stedet for en slange og de traditionelle lukkede ringe kører med en opsætning, der minder om et bildæk tilsat latex-væske, der hurtigt lukker eventuelle småhuller i dækket.

Men det kan også skyldes andre ting, påpeger Ekstra Bladets cykelekspert, Michael Rasmussen:

- De enkeltstartscykler har været skilt ad og været fløjet halvdelen af Jorden rundt i en kuffert. De er kommet til fra hele verden til en landsholdsmekaniker, der ikke nødvendigvis er ekspert i lige præcis de dele, der er på cyklerne.

- Og der skal ikke så meget til, hvis en for- eller bagskifter lige står en millimeter forkert. Det er ikke så meget, der skal til, påpeger Michael Rasmussen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor heldig har man dog lov til at være på boligmarkedet?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: