Holm om Asgreen: Belgierne er smask-forelskede

Kasper Asgreen er Deceuninck-QuickSteps nye guldfugl - alle på holdet elsker ham, siger sportsdirektør Brian Holm

Godt kørt, min dreng. Kasper Asgreen havde kørt sig helt ud i bestræbelserne på at vinde DM i enkeltstart. Foto: Ernst van Norde
Godt kørt, min dreng. Kasper Asgreen havde kørt sig helt ud i bestræbelserne på at vinde DM i enkeltstart. Foto: Ernst van Norde

ESBJERG (Ekstra Bladet): Kasper Asgreen fortsætter med at imponere.

Den 24-årige Deceuninck-QuickStep-rytter rundede torsdag et imponerende forår af med et dansk mesterskab i enkeltstart, da han i knusende suveræn stil slog de seneste tre års vinder, Martin Toft Madsen.

Dermed har han vist sit værd i stort set alle terræner - hvilket også gav ham en plads på holdets Tour de-France-mandskab, der blev offentliggjort i onsdags.

- Han er den der schweizerkniv, du kan bruge til alt. Det var godt, vi tog ham med.

- Jeg var spændt, da vi mandag morgen mødtes omkring Tour-holdet. ALLE sportsdirektørerne havde ham på. Jeg frygtede, at jeg skulle kæmpe for det, men jeg var helt lettet.

- Vi har jo vores krige, og der er gode ryttere, der ikke kommer til start i Touren. Det er altid en lang diskussion. Alle har deres favoritter - jeg nævner altid danskerne. Det behøvede jeg ikke denne gang. De er simpelthen så smask-forelskede i ham, siger Brian Holm.

Der var naturligvis lykønskninger fra Brian Holm til Kasper Asgreen, da resultatet stod klart. Foto: Ernst van Norde
Der var naturligvis lykønskninger fra Brian Holm til Kasper Asgreen, da resultatet stod klart. Foto: Ernst van Norde

Den beslutning vækkede naturligvis glæde hos Kasper Asgreen - der med mesterskabet får en bonus med til Frankrig.

- Jeg glæder mig rigtig meget over deres beslutning og er rigtig stolt over at være kommet med på det hold.

- Det er specielt at skulle ned og køre Tour de France. Det har jeg drømt om i mange år. og at kunne tage Dannebrog med ned til min første Tour, glæder jeg mig rigtig meget til, siger Kasper Asgreen.

Han skal blandt andet hjælpe sprinter Elia Viviani frem til etape-sejre, men han skal også bidrage til Enric Mas' klassement-drømme.

- Jeg skal hjælpe Viviani med at holde sammen på udbruddene og være en tidlig del af leadout-toget. Og så er der et holdløb, vi rigtig gerne vil vinde.

- Der er også nogle opgaver med Enric (Mas, red.) i forhold til klassementet.

- Der bliver nok at se til i Touren - det skal nok blive hårdt. Ha ha ha, lyder det fra rytteren, der altså også er ganske populær i Esbjerg og omegn.

Læs også: Se også: Pengene fosser ud - men Riis’ Tour-drøm lever

Læs også: Se også: Stjerneskud i triumf: Storform inden Tour de France

Thomas de Gendt (i prikker) er altid populær blandt holdet.dks tour-managere. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Kongen af Tour-manager: Ham her kan give dig drømmestart

 

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere