- Hun stod med rumpen i en udfordrende positur

Ny udvikling i sagen om det famøse foto, der fik Iljo Keisse i lidt af et stormvejr

- Hun stod med rumpen i en udfordrende positur og burde politianmeldes.

Sådan lød det fra Iljo Keisses far i et par alle måder ufornuftgit forsvar af sin søns brøde.

Sønnen er nemlig havnet i lidt af et uvejr, efter Quick Step-rytteren Iljo Keisse stillede sig bag en ung servitrice, så det lignede, at han havde sex med hende. Se billedet ovenfor artiklen.

Keisse selv blev politianmeldt af den 18-årige servitrice, og sidenhen blev han smidt ud af det argentinske etapeløb Tour de San Luis for at have sat løbet i miskredit med sin uheldige handling.

Keisse har selv lagt sig fladt ned, men faren havde åbenbart ikke fået det memo og slog tilbage mod servitricen.

Nu skærer holdet dog igennem en gang for alle.

Den danske mester Michael Mørkøv, holdverdensmester Kasper Asgreen, nyprofessionelle Mikkel Honoré og de andre ryttere på verdens bedste cykelhold Quick Step skal nemlig nu lære 'takt og tone'.

Efter først at have skældt ud er en af cykelsportens mest succesfulde managere Patrick Lefevere vendt på en tallerken for at få stoppet shitstormen efter det famøse foto.

Keisse blev smidt ud, og efterfølgende boykottede holdkammeraterne dagen derpå podiet, hvor franskmanden Julian Alaphilippe skulle have haft fornyet løbets førertrøje, juniorverdensmesteren, det belgiske supertalent Remco Evenepoel iklædes ungdomstrøjen, mens sprinteren Alvaro Hodeg, Colombia, skulle have haft blomster for en tredjeplads på etapen.

Quick Steps danske sportsdirektør på deltid, Brian Holm skal nu belære rytterne om, hvordan de skal opføre sig i selskab med hunkøn(Foto: Claus Bonnerup)
Quick Steps danske sportsdirektør på deltid, Brian Holm skal nu belære rytterne om, hvordan de skal opføre sig i selskab med hunkøn(Foto: Claus Bonnerup)

Begrundelsen var træthed og udsigten til en fire timer lang biltur tilbage til hotellet, lød den officielle forklaring fra holdet.

Samtidig truede Patrick Lefevere hjemme fra Belgien med at trække Quick Step-mandskabet ud, lige som han også fik sagt, at servitricen var ude på at score nogle penge.

Nu har tonen fået en anden lyd, fordi Quick Steps nye medsponsor, vinduesfabrikken Deceuninck, vil have en forklaring, så Patrick Lefevere er gået fra 'vred manager' til 'brandslukker' i et forsøg på den nye navnesponsor til ikke at løbe skrigende væk.

Fremover skal deltidsansatte Brian Holm og de andre sportsdirektører fortælle rytterne, at de ikke længere må joke, når en fan af hunkøn vil lave en selfie, lige som det kan være slut med at fløjte efter pigerne, der ellers altid har været en af de få fornøjelser på den flere timer lange træningstur.  

Se også: Politianmeldt og smidt ud efter frækt foto

Se også: Retfærdighed! Cykelrytter renses for alle anklager

Se også: Rosas svigersøn knuste Contadors tid på bjerget: Nu bliver han prof

1 af 2 Quick Steps danske sportsdirektør på deltid, Brian Holm skal nu belære rytterne om, hvordan de skal opføre sig i selskab med hunkøn(Foto: Claus Bonnerup)
2 af 2 

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere