- Hvad fanden, alle I danskere kører så super stærkt

Når danske cykelryttere vinder, baner det vejen for endnu flere talenter, mener landstræner

- Skal vi ikke bare aftale, at Asgreen vinder? – Lars Jacobsen ser frem mod Flandern Rundt

Jonas Vingegaard, Kasper Asgreen, Mikkel Honoré og Andreas Kron har alle prøvet at køre først over stregen de seneste uger.

Med i alt ti sejre i 2021 er Danmark en af de cykelnationer, der har vundet mest i årets første måneder, og succesen er med til at bane vejen for endnu flere danskere.

Det mener landstræner Anders Lund.

- I gamle dage var mekanismen, at de to bedste danske unge kom på det danske World Tour-hold, Saxo-Bank. Så virkede det, som om de bedste var taget, og resten fremstod mindre attraktive for de andre hold. Nu er der flere vinduer og flere kanaler.

- Der er simpelthen større tillid til, at et dansk talent også kan fungere på World Touren, end der var for bare fem-ti år siden, fordi der er flere eksempler på det. Det vil sige, at flere får chancen, siger han.

Læs mere under jubelbillederne...

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix


Sidste år var det Kasper Asgreen - i år var det Mads Pedersen, som sejrede i Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Foto: Eric Lalmand/Ritzau Scanpix
Sidste år var det Kasper Asgreen - i år var det Mads Pedersen, som sejrede i Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Foto: Eric Lalmand/Ritzau Scanpix
 

Ude i feltet har konkurrenterne bemærket de mange gode danske resultater i år, beretter Quick-Steps Mikkel Honoré.

- Lige nu er der et større fokus på alle os danskere, fordi det går så godt. Der er bare et bedre syn på os. Alle, jeg snakker med, siger: 'Hvad fanden, alle I danskere kører så super stærkt'.

- Vi er stadig ikke i nærheden af de store cykelnationer som Belgien, Italien og Frankrig. Men man får noget respekt som nation - især hvis man kigger i landsholdsregi. Der tror jeg, vi bliver meget mere respekteret nu, siger han.

Der er mulighed for mere dansk succes, når årets andet monument i cykelsporten, Flandern Rundt, køres søndag.

Anders Lund advarer dog mod, at de gode danske resultater skaber urealistisk høje forventninger til rytterne.

- Man skal også huske på, at træerne ikke vokser ind i himlen. Søndagens Gent-Wevelgem er et godt eksempel på, at man tænkte: 'Danskerne har næsten ikke noget modstand nu'. Og så kører finalen uden danskere. Sådan kan det også gå, lyder det fra landstræneren.

Du kan naturligvis følge dagens Flandern Rundt LIVE med Ekstra Bladet

LIVE

Asgreen fremhæver sit holds styrke før slaget i Flandern

- Jeg havde det ad helvedes til