Hvem kan knuse Contador? Favorit i løbet mod solen

Kickstartede karrieren: Alberto Contador vender tilbage til Paris-Nice for første gang i seks år

Alberto Contador er favorit til at sejre i årets Paris-Nice (Foto: All Over)
Alberto Contador er favorit til at sejre i årets Paris-Nice (Foto: All Over)

Det er bestemt ingen tilfældighed, at Paris-Nice også kaldes ' Løbet mod Solen', for når feltets 176 ryttere tager hul på det 1290-kilometer lange etapeløb i Conflans-Sainte-Honorine, er det med både hue, handsker og lave temperaturer som følgesvend.

Når løbet slutter i Nice næste søndag, kan rytterne til gengæld for alvor smage forår og varme, og i vinderens tilfælde måske også champagne ved efterfesten.

I år er den store favorit til sejrens sødme Alberto Contador, der formentlig indstiller sin professionelle karriere efter sæsonen. Ikke siden 2010 har den spanske superstjerne trådt kilometer i det prestigefyldte etapeløb, men han glæder sig til gensynet med et løb, han flere gange har toppræsteret i.

Se også: Valgren skal hjælpe Contador til sejr

- Jeg vender tilbage til det løb, der gav mig gennembruddet som rytter, og som på mange måder var springbrættet til Tour de France. Det er et specielt løb, hvor jeg altid har gjort det godt.

Kan tage rekord
To sejre er spanieren foreløbig noteret for, og en tredje gevinst er bestemt ikke en umulighed, for ruten ligger til spanierens kompetencer. Og hovedpersonen er klar:

- Det er en af de hårdeste ruter, jeg kan erindre, meget kuperet, men på den anden side starter den også med en flad prolog, som ikke er teknisk. Jeg ønsker at være så god som muligt i den første del af sæsonen, men det er sikkert, at Paris-Nice er et kvalitetsløb, som alle ønsker at vinde. Tinkoff kommer til løbet med målet om at gøre det godt og køre for sejren.

Hvis spanieren vinder løbet, tangerer han Jacques Anquetils rekord for længste tid mellem hans første og sidste sejr i løbet, nemlig ni år.

Se løbet på TV2 og Eurosport

8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere