Hylder Fuglsang: Nummer et blandt Tour-favoritter

Jakob Fuglsang rangeres som nummer et på Cyclingnews' liste over de 15 mest formstærke blandt Tour-favoritterne

Fantastisk Fuglsang-sejr i Tirreno

Tirsdag er der 100 dage til Tour de France-start, og det anerkendte, internationale cykelmedie Cyclingnews bruger ventetiden til at lancere et formbarometer på de 15 største favoritter til at vinde sommerens store cykelfest.

Øverst blandt de 15 kandidater ligger danske Jakob Fuglsang, og han får pæne ord med på vejen.

- Danskeren ligger måske ikke helt oppe blandt de fleste folks bud på en Tour de France-vinder, men han flyver højere end alle de andre store navne i øjeblikket.

- Ryttere som Chris Froome bekymrer sig måske ikke om at præstere på dette tidspunkt af sæsonen, men for Fuglsang fornemmer man vigtigheden af, at selvtilliden blomstrer, lyder det fra Cyclingnews.

Fuglsang fyldte 34 år i fredags og har haft et forrygende forår, som også det internationale forår har bemærket det.

- Fuglsang, der vandt Critérium du Dauphiné for to år siden og senest sluttede som nummer 12 i Tour de France, indledte sin sæson med en sjetteplads i Vuelta a Murcia.

- Så vandt han Ruta del Sol med andenpladser på den hårde åbningsetape og tidskørslen på 3. etape.

- Efter skiftet til Italien sluttede han toer i Strade Bianche bag ved Julian Alaphilippe, der foreløbig har været den suveræne rytter denne sæson, og så endte han også på slutpodiet i Tirreno-Adriatico efter en stor etapesejr i Recanati, lyder det i begrundelsen.

Mediet fremhæver etapesejren i Tirreno som det absolutte højdepunkt. Her angreb danskeren 24 kilometer ude, og Adam Yates og Primoz Roglic var de eneste, der kunne fuldføre inden for et minut af danskeren.

Dario Belingheri/Ritzau Scanpix
Dario Belingheri/Ritzau Scanpix
 

På listen over de mest formstærke Tour-favoritter ligger Adam Yates nummer to, mens Thibaut Pinot er nummer tre. Helt i bund ligger spanske Mikel Landa fra Movistar som nummer 15, mens Sky-stjernerne Chris Froome og Geraint Thomas roder rundt som nummer 11 og 13.

Fuglsangs næste opgave skulle være Baskerlandet Rundt og Ardenner-klassikerne, mens det fra 6. juli til 28. juli gælder Tour de France.

MEST FORMSTÆRKE TOUR-FAVORITTER LIGE NU
1. Jakob Fuglsang
2. Adam Yates
3. Thibaut Pinot
4. Nairo Quintana
5. Tom Dumoulin
6. Romain Bardet
7. Steven Kruijswijk
8. Dan Martin
9. Enric Mas
10. Richie Porte
11. Chris Froome
12. Vincenzo Nibali
13. Geraint Thomas
14. Rigoberto Uran
15. Mikel Landa

Se også: Cort giver den gas: 'Disse briller giver mig hårdere erektion'

Se også: Kontroversielt navneskifte rammer ikke Fuglsang

Se også: Fuglsangs eks-træner: Intet mistænkeligt ved Astanas succes

Diego Maradona skaber sig på lægterne under VM i Rusland i 2018. Foto: Ritzau Scanpix. Sport og Spil Her er de største kokain-skandaler i sportens verden

Under Tour de France i 2005 havde Michael Rasmussen bloddopet sig selv. Det krævede et minumum af investering og teknisk snilde at udføre. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Kyllingens rystende indblik: Så nemt bloddopede jeg mig

75 kommentarer
Vis kommentarer