Hyldet efter frygtelig ulykke

Tyske Kristina Vogel, som blev lammet i en træningsulykke og siden har siddet i kørestol, modtog søndag UCI’s ærespris ved VM i Berlin

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen

BERLIN (Ekstra Bladet): Der er jublende sejrherrer og fortvivlede tabere. Der er forbitrelse, ærgrelse, eksplosiv vrede og først og fremmest livsglæde.

VM i banecykling er et intenst skuespil, der bringer alle følelser i spil, men intet var i Velodrom i Berlin mere hjerteskærende og livsbekræftende end den tale, som den tidligere toprytter Kristina Vogel holdt, da hun søndag fik overrakt den internationale cykleunion UCI’s ærespris.

I sin kørestol holdt den invaliderede kvinde publikum i Velodrom fanget med sin tragiske historie om træningsstyrtet, der i 2018 kostede hende førligheden. Og samtidig gav hun med sin viljestyrke og optimisme enhver i hallen tro på, at det nytter at kæmpe med selv den største uretfærdighed.

- Mit liv forandrede sig totalt. Jeg troede, at jeg skulle vinde flere guldmedaljer, men livet skriver undertiden en anden historie, sagde Vogel i talen på både tysk og engelsk.

- Efter det svære moment (ulykken, red.), besluttede jeg, at livet må gå videre. Jo hurtigere, jeg kunne acceptere det, desto hurtigere kan det fortsætte. Og det har været skønt.

- Jeg har lært, at man skal sætte sig mål. Man skal vide, hvad man vil opnå, og det kan lade sig gøre uanset hvilken situation, man står i. 

- Lad ingen fortælle dig, hvad du ikke kan og ikke kan, sagde Kristina Vogel.

Under mesterskaberne har hun arbejdet som kommentator på tysk tv. Hun er den første banerytter, der har modtaget UCI’s ærespris.

Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix Cykling - 1. mar. 2020 - kl. 16:01 Lasse Norman og Michael Mørkøv vinder VM i parløb

Se også: Mørkøv om karantæne: - Det her er bare dybt frustrerende

Se også: UAE Tour aflyst efter coronafund

Se også: Danmark vinder VM-guld og sætter verdensrekord i 4000 meter forfølgelsesløb

1 kommentar
Vis kommentarer