Søndag eftermiddag var Ekstra Bladet i kontakt med rytteragenten Moreno Nicoletti, som i flere år havde Chris Anker Sørensen i stald, og det var en grådkvalt italiener, der delte sine tanker om tabet danskeren.
- Jeg er fortvivlet. Det er så forfærdeligt. Chris var en af de første danske ryttere, jeg havde som klienter, sagde Nicoletti, som tæller blandt andre Michael Rasmussen, Jakob Fuglsang, Jesper Hansen og Jonas Gregaard blandt nuværende eller forhenværende klienter.
- Chris var en god mand. En ordentlig mand, som altid var meget venlig og taknemmelig. Han var min klient, men han var også min ven. Jeg har mistet en ven.
- Jeg mødte ham så sent som under årets Tour de France. Jeg græd, da jeg fik nyheden. Jeg brød i gråd, for det var overvældende. Jeg vil huske ham altid.
- Jeg husker, da han vandt på Terminillo. Åh, det var noget, sagde Nicoletti med tanke på det bjerg i Italien, hvor Sørensen i 2010 vandt 8. etape af Giro d’Italia.
- Og jeg husker, da han boede i Lucca. Det var tider. Nu er det forbi. Sådan er livet, men jeg bryder mig ikke om det, sagde Moreno Nicoletti.
--------- SPLIT ELEMENT ---------