I retten for voldsanklage mod damerytter

Michael Sandstød tog så hårdt fat i Michelle Quaades arm efter løb, at det var vold, mener anklagemyndigheden

I syv år var Michael Sandstød manden i spidsen for det traditionsrige københavnske seksdagesløb, men året 2019 blev et rædslens år for den 51-årige cykelboss og seksfoldige danmarksmester i enkeltstart på landevej.

Tirsdag skal Retten i Glostrup behandle en sag, hvor Sandstød er anklaget for vold mod rytteren Michelle Lauge Quaade under seksdagesløbet i 2019. Løbet blev det foreløbigt sidste i rækken af københavnske seksdagesløb.

Michael Sandstød nægter sig skyldig.

Se også: Gav kvinde blå mærker: - Hun var uterlig

Se også: Efter voldssag: Skrider fra Sandstød

I efteråret meldte Sandstød ud, at seksdagesløbet anno 2020 var aflyst. Det skulle have været kørt fra 30. januar til 4. februar.

Nogen nærmere grund til aflysningen blev der ikke givet. Sandstød begrundede beslutningen i 'personlige årsager'. Ekstra Bladet kunne dog fortælle, at Sandstød lå i skilsmisse med hustruen Annette.

I tiden derefter dukkede den ene møgsag efter den anden op, som set udefra også kunne bidrage til en forklaring på, hvad der gemte sig bag formuleringen 'personlige årsager'.

Først kom det frem, at Sandstøds højre hånd som seksdagesarrangør - eksrytteren Jimmi Madsen - på et hotel i Berlin i 2014 havde sendt lumre sms'er til en ung norsk damerytter, Anita Yvonne Stenberg.

Jimmi Madsen er en af landets mest vindende cykelryttere indenfor banecykling. Særligt er han kendt som en del af par nummer syv i det københavnske seksdagesløb. Foto: Lars Rønbøg/Frontzone/Getty Images Cykling - 28. nov. 2019 - kl. 06:03 Dansk cykel-legende sendte sex-beskeder til ung cykelrytter

Bjarne 'Kratten' Kratholm blev bestyrelsesformand i Dansk Bicycle Club, efter Michael Sandstød for få måneder siden trak sig fra posten. Foto: Lars Ronbog Cykling - 28. nov. 2019 - kl. 10:59 Cykelklub efter sex-besked: Derfor er Jimmi fredet

Madsen undskyldte offentligt, da sagen blev trukket frem i pressen, men dagen efter - den 29. november 2019 - ramte endnu en bombe. Michael Sandstød var anklaget for vold.

Det fremgår af sagens anklageskrift, at Sandstød blev tiltalt helt tilbage i juni 2019. Episoden foregik under seksdagesløbet i februar samme år.

Her opstod der skærmydsler med Michelle Quaade efter et parløb, hvor hun og makkeren, Amalie Winter Olsen, følte sig snydt for sejren.

Løbet blev kørt som led af en særskilt afdeling for dameryttere i forbindelse med de indlagte pauser i de professionelle herrers løb.

Quaade insisterede på at køre en æresrunde til tonerne af James Last-versionen af 'Wiener Praterleben' - på dansk kendes den som 'Seksdagesvalsen'. Det er tradition, når der sejres i Superarenaen.

Men Sandstød greb fat i Quaades arm for at få hende væk fra banen, og det greb var efter anklagemyndighedens opfattelse så hårdt, at det er at regne som vold.

Sagen fik efterfølgende de britiske dameryttere til at afvise at deltage i Sandstøds seksdagesløb igen. Briterne hører til i den absolutte verdenselite på damefronten og udgjorde i 2019 knap halvdelen af damefeltet.

Michael Sandstød har længe været primus motor på seks-dagesløbet, men i  2020 kommer det ikke til at blive afviklet. Og det er der en god forklaring på. Foto: Henning Hjorth Sport og Spil Afsløring: Personlig krise bag aflysning

Se også: Drama ved seksdagesløbet: Rytter og arrangør i infight

- Det er en total uacceptabel opførsel, og derfor har vi ingen intentioner om at vende tilbage til seksdagesløbet i København i den nærmeste fremtid, sagde træneren for de britiske dameryttere, Emma Trott, til Ekstra Bladet i december.

Inden voldssagen så offentlighedens lys, meddelte Royal Arena, at den ville afholde seksdagesløbet i 2021. Dermed ville løbet, som tidligere blev holdt i Forum på Frederiksberg, igen blive holdt i byen frem for i forstaden Ballerup.

Men i marts lød meldingen fra direktør i Royal Arena Dan Hammer, at der alligevel ikke ville blive noget løb i 2021. Og dermed er det københavnske seksdagesløbs fremtidige skæbne uvis.

Det samme er Michael Sandstøds. Der ventes at falde dom i voldssagen tirsdag eftermiddag.

22 kommentarer
Vis kommentarer