Indrømmer bloddoping!

Østrigsk enkeltstartsmester og en etapevinder fra Vueltaen får flere år i skammekrogen for bloddoping

Georg Preidlers samvittighed kunne ikke bære dopinghemmeligheden. Foto: Ritzau Scanpix
Georg Preidlers samvittighed kunne ikke bære dopinghemmeligheden. Foto: Ritzau Scanpix

De østrigske cykelryttere Stefan Denifl og Georg Preidler har fået fire års karantæne for bloddoping.

Det oplyser Østrigs Antidoping Agentur torsdag ifølge AFP.

Begge ryttere indrømmede tilbage i marts, at de havde snydt. Det var derfor ikke uventet, at der var en dom på vej.

29-årige Georg Preidler har selv fortalt, at han henvendte sig til politiet, da han ikke kunne leve med sin hemmelighed længere. Han stoppede samtidig hos det franske hold Groupama-FDJ.

Østrigeren forklarede, at han to gange i slutningen af 2018 fik tappet sit eget blod, og det var planen, at det skulle injiceres i 2019.

Preidler har tre gange vundet det østrigske mesterskab i enkeltstart - i 2015, 2017 og 2018. Derudover har østrigeren en etapesejr i Polen Rundt i 2018 på sit cv.

Den to år ældre Stefan Denifl havde kontrakt med CCC-holdet, men trak sig af personlige årsager fra aftalen.

Denifl opnåede sin største triumf, da han i 2017 vandt 17. etape af løbet Vuelta a España. Samme år sluttede han øverst på podiet i det samlede klassement i Østrig Rundt.

Sagerne med de to ryttere dukkede op i forbindelse med VM i langrend i østrigske Seefeld tidligere på året.

Her indledte politiet en efterforskning, efter at østrigeren Max Hauke blev taget på fersk gerning, mens han var i gang med at bloddope sig selv.

Politiet mener, at atleter fra flere sportsgrene er kommet hos den tyske læge Mark Schmidt, der skulle være den centrale figur i et større dopingnetværk.

Se også: Cort skal hjælpe Fuglsang til topplacering i Touren

Se også: Dansk komet udtaget til Tour de France

Se også: Pengene fosser ud - men Riis’ Tour-drøm lever

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere