Ineos-ejer giver løfte: Lukker holdet, hvis nogen snyder

Verdens største cykelhold, det britiske Team Ineos, lukker øjeblikkeligt, hvis nogen på holdet afsløres i snyd, forsikrer ejeren - som ikke bekymrer sig om holdets fortid som Team Sky

Jim Ratcliffe er den rigeste mand i Storbritannien og spenderer enorme summer på sponsorater i sportens verden. Team Ineos siges at have et budget på langt over 300 mio. kroner om året. Foto: Eric Gaillard / Ritzau Scanpix.
Jim Ratcliffe er den rigeste mand i Storbritannien og spenderer enorme summer på sponsorater i sportens verden. Team Ineos siges at have et budget på langt over 300 mio. kroner om året. Foto: Eric Gaillard / Ritzau Scanpix.
Følg Cykling

Den farceagtige sag mod den tidligere Team Sky-læge Richard Freeman, som påstår, at han købte det præstationsfremmende testosteron for at hjælpe en træner på holdet med hans rejsningsproblemer, kommer aldrig til at påvirke holdet i dets nuværende form.

Det forsikrer mangemilliardæren Jim Ratcliffe, som sidste år købte Team Sky og omdøbte det til Team Ineos, over for avisen The Times.

Skulle det lykkes at bevise, at Freeman faktisk forsynede de professionelle stjerner på Team Sky med et præstationsfremmende middel, får det altså ingen indflydelse på Team Ineos, selv om holdet bortset fra navn og ejerskab er identisk med Team Sky.

Allerede i maj erklærede Ratcliffe, at hans petrokemiske koncern ville trække stikket, hvis ryttere blev afsløret i snyd, og den holdning har han nu i lyset af Freeman-sagen understreget.

- Jeg er ikke interesseret i historie - kun i vores engagement og i fremtiden. Hvis der er nogle forhold, der involverer Dave, så må han tage sig af det. Der foregår intet på vores hold, siger Ratcliffe til The Times.

David Brailsford står i spidsen for Team Ineos, som indtil i år hed Team Sky. Holdet er i de senere år røget ind i skandale efter skandale og mistanken om urent trav på holdet er bare vokset og vokset. Foto: Ernst van Norde.
David Brailsford står i spidsen for Team Ineos, som indtil i år hed Team Sky. Holdet er i de senere år røget ind i skandale efter skandale og mistanken om urent trav på holdet er bare vokset og vokset. Foto: Ernst van Norde.
 

‘Dave’ er teammanager David Brailsford, som skabte holdet fra bunden og har stået i spidsen for det, siden det i 2010 debuterede op World Tour-niveau. Han har således været chef for Richard Freeman og i sidste ende ansvarlig for den måde, Freeman og andre håndterede medicin på, men hans ledelse af holdet vil Ratcliffe altså ikke sætte en finger på.

- Dave må tage sig af den side (fortiden, red.). Vi kontrollerede alt, da vi købte cykelholdet. Vi havde eksterne advokater til at foretage disse kontroller, siger Ratcliffe til The Times.

- Vores chefrådgiver, der sikrer, at alle dele af Ineos overholder reglerne, havde ansvar for at sikre, at også cykelholdet gør det. Fortæller han mig nogensinde, at han er bekymret, så er det slut.

- Den dag, noget af dette kommer ind i vores verden, forlader vi cykling. Jeg tror ikke, det kommer til at ske, siger Ratcliffe.

Richard Freeman, som for længst har forladt Team Sky, risikerer at miste retten til at praktisere som læge, hvis han findes skyldig i at have indkøbt doping til atleter, udleveret medicin til patienter uden forudgående undersøgelse og have forsømt at føre journaler.

Sagen ventes afsluttet kort før jul.

Efter vildt styrt: Froome klar til comeback

Bekræftet: Kemi-milliardær køber Team Sky og skifter holdnavn

Grotesk kampagne-koks: Ny sponsor er gigantisk klima-synder

Milliardær vil redde Team Sky: Det skal holdet hedde

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+