Intern mail: Her er Tour-løsningen

Ifølge et intern mail, som Reuters har set, arbejder Tour de France-arrangøren på at udsætte løbet

Egan Bernal vandt Tour de France i 2019. Det er endnu uvist, hvad der kommer til at ske med 2020-udgaven. Foto: Christian Hartmann/Reuters
Egan Bernal vandt Tour de France i 2019. Det er endnu uvist, hvad der kommer til at ske med 2020-udgaven. Foto: Christian Hartmann/Reuters

Coronakrisen har ført til udsættelse af sommerens OL og EM i fodbold samt aflysning af Wimbledon, og nu står Tour de France tilbage som den store begivenhed, hvor der endnu ikke er klarhed over situationen.

Arrangøren, ASO, vil senest 15. maj melde ud om en beslutning, men allerede nu kan nyhedsbureauet Reuters fortælle, at pilen peger mod en udsættelse af verdens største cykelløb frem for en aflysning.

Reuters har således fået indsigt i en intern mail fra den franske avis L'Equipe, der arbejder sammen med arrangøren og publicerer officielt fra løbet, hvor det fremgår, at fokus er på en udsættelse til senere på sommeren.

- Den globale krises uforudsigelige karakter, som vi alle er fanget i, betyder, at vi bliver nødt til at være tålmodige, før der er en officiel meddelelse fra ASO om løbet i 2020.

- Det nuværende fokus er på en udsættelse til senere på sommeren snarere end en aflysning, lyder det i det interne brev.

Af mailen fremgår det ikke, hvornår man i så fald vil udsætte løbet til. ASO har ifølge Reuters ikke villet kommentere mailen.

Tour de France skulle efter planen køres fra 27. juni til 19. juli.

Årets første grand tour, Giro d'Italia, skulle begynde 9. maj i Budapest, men er foreløbigt udsat.

Årets vanligvis sidste grand tour, Vuelta a Espana, er oprindeligt planlagt til at skulle afvikles fra 14. august til 6. september.

Den tredobbelte OL-guldvinder Marion Jones har pænt måtte aflevere guldet tilbage (Foto:AP) Sport og Spil Fra planetens hurtigste til fange nr. 84868/054

Billedet af en beruset Ivan Uhkov er gået vitalt, og 'springet' fra Lausen er set
af omkring syv millioner. Foto: AP/Keystone Sport og Spil Stangstiv russer gik verden rundt: Så blev han syndebuk

17 kommentarer
Vis kommentarer