Annonce:
Annonce:

Irriteret dansker: - Det var dumt!

EF Educations danske sportsdirektør, Matti Breschel, er ikke tilfreds med de scener, der udspillede sig på 2. etape umiddelbart efter styrtet på Storebæltsbroen

Annonce:
Følg Cykling
Følg Tour de France

VEJLE (Ekstra Bladet): - Han fik masser af hjælp af sine holdkammerater, men ikke af resten af løbet.

Sådan lyder det dagen derpå fra EF Educations danske sportsdirektør, Matti Breschel. Han er irriteret.

For mens det amerikanske mandskab lørdag kunne være jublende lykkelige over en prikket bjergtrøje til Magnus Cort, så var det lige ved at gå galt for holdets kaptajn, Rigoberto Uran.

Den 35-årige colombianer befandt sig nemlig pludselig i problemer efter styrtet på Storebæltsbroen og sad efter feltet - og der var ingen hjælp at hente fra Tour-kommisæren.

For mens Quick-Steps Yves Lampart fik hjælp af kortegen til at komme op til feltet igen, forholdt det sig anderledes for Uran. I hans tilfælde blev det besluttet at holde bilkortegen tilbage, så der ikke var nogen hjælp at hente i form af læ - det man også kalder 'barrage'.

Annonce:

- Det er jo kommisærens beslutning at lave 'barrage' på rytterne, men jeg synes, det var ærgerligt, og jeg synes også, at det var dumt. Feltet blev jo ikke splittet på grund af vinden, siger Matti Breschel til Ekstra Bladet.

- Det var på grund af styrtet, og Yves Lampaert fik masser af hjælp. Der lavede de trods alt ikke 'barrage', så vi måtte klare den selv.

Heldigvis for EF Education formåede Rigoberto Uran med hjælp fra sine holdkammerater at komme tilbage til feltet, og han tabte derfor ikke tid på etapen, der sluttede i Nyborg.

Den colombianske stjerne blev nummer to i Tour de France tilbage i 2017 og er efterfølgende endt i top-10 i sine tre seneste starter i verdens største cykelløb.

Matti Breschel kunne søndag formiddag også fortælle, at holdet har et mål om at forsvare Magnus Corts prikkede bjergtrøje på 3. etape. Det - og meget mere - kan du følge med i via Ekstra Bladets liveblog lige her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

LÆS OGSÅ

Tourspillet: Optakt 3. etape

Tour-stjerne straffet: Rev i rytters hjelm

Stjerne indlagt til observation efter ulykke

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: