Italiensk sprinter laver hattrick i Giroen

Michael Mørkøv kørte spurten fornemt for Elia Viviani, der snuppede sin tredje etapesejr i Giro d'Italia

Elia Viviani vandt sin tredje sejr i Giro'en. Foto: Daniel Dal Zennaro/AP
Elia Viviani vandt sin tredje sejr i Giro'en. Foto: Daniel Dal Zennaro/AP

Elia Viviani kom først over målstregen, da 13. etape af cykelløbet Giro d'Italia blev kørt fredag.

Den italienske sprinter fra Quick-Step-holdet afviste alle konkurrenter i spurten og vandt en etape for tredje gang i årets Giro.

Etapen blev kørt over 180 flade kilometer fra Ferrara til Nervesa della Bartaglia, dog med en lille stigning til slut.

Efter nogle indledede angreb slap en kvintet afsted, og de fem udbrydere fik oparbejdet et forspring.

Holdene med de toneangivende sprintere havde dog kontrol over situationen, og med lidt mere end seks kilometer til målstregen blev udbryderne indhentet.

Så var der lagt op til den forventede spurt om sejren, hvor blandt andre de dobbelte etapevindere i årets Giro Sam Bennett (Bora) og Elia Viviani var blandt favoritterne.

Michael Mørkøv skulle være med til at køre spurten for Elia Viviani, og det gik virkelig godt.

Efter fornemt forarbejde af danskeren kørte italieneren først over målstregen som en suveræn nummer et.

Irske Sam Bennett blev nummer to, mens hollandske Danny van Poppel (LottoNL-Jumbo) tog sig af tredjepladsen.

I den samlede stilling fører Simon Yates fortsat.

Briten fra Michelton-Scott-holdet topper den samlede stilling foran den regerende Giro-vinder, hollænderen Tom Dumoulin (Sunweb).

Foto: Claus Bonnerup/POLFOTO Cykling - 18. maj. 2018 - kl. 13:23 Suspenderet! Dansk sportsdirektør straffes efter vanvidskørsel

Michael Rasmussen har fundet lykken i Holbæk, hvor han og kæresten Christina flyttede ind i et lille hus tæt på vandet. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Her er Michael Rasmussens nye liv og kæreste

- Gitte og jeg brugte meget mere tid på Michael end på hans søskende, selv om vi altid har forsøgt at give børnene lige meget opmærksomhed, indrømmer Søren Valgren, her foran sin kutter Kansas. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Sørens søn leverede kæmpe dansk triumf: Tja, fisker kunne han jo ikke blive

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere