Italiensk veteran overraskede på brostenene

38-årige Luca Paolini vandt Gent-Wevelgem efter et uimodståeligt angreb i finalen på et underholdende cykelløb

Godt smadret kunne Luca Paolini gøre status efter sin solosejr i Gent-Wevelgem. (Foto: Zuma Press)
Godt smadret kunne Luca Paolini gøre status efter sin solosejr i Gent-Wevelgem. (Foto: Zuma Press)

Den var der ikke mange, der havde set komme - Luca Paolini (Katusha) som vinder af det klassiske brostensløb Gent-Wevelgem.

Men det var nu engang realiteten, da den 38-årige veteran i ensom majestæt kørte over målstregen efter 239 km i mudder, brosten og sidevind.

En hård dag, der også kostede Peter Sagan vinderchancen, da han med 100 km til mål havde mistet alle hjælperyttere og befandt sig isoleret i et stærkt decimeret hovedfelt.

De jagtede over de kommende 50 km forgæves en meget holdbar udbrydergruppe, der foruden Paolin havde deltagelse af Jens Debusschere (Lotto-Soudal), Geraint Thomas (Sky), Sep Vanmarcke (LottoNL-Jumbo), Niki Terpstra (Etixx-QuickStep), Stijn Vandenbergh (Etixx-QuickStep) og Daniel Oss (BMC).

Se også: Porte snyder Valverde for sejren i Catalonien

De var igen på jagt efter Lotto-Soudals Jurgen Roelandts, der længe lignede en vinder af løbet - men belgieren knækkede helæt og blev med 18 km hjem opslugt af udbryderne.

Feltet havde på det tidspunkt opgivet ævred.

Peter Sagan havde ingen allierede, og så gik det op i søndagstur, mens udbryderne kørte fuld gas mod mål.

Her blev der angrebet i højre og venstre, men afgøreslsen faldt først på de sidste fem km, hvor Paolini listede sig væk.

Se også: Ny dårlig dag for Tinkoff-Saxo: Contador i asfalten

Niki Terpstra gik efter og fik Geraint Thomas med sig, men de så aldrig andet end ryggen af italieneren, der tog sin første sejr i to år.

En stor præstation, når man tager i betragtning, at Paolini selv kørte sig frem til udbryderne, efter at han først på etapen havde lukket huller for kaptajn Alexander Kristoff, der vandt feltets spurt foran Peter Sagan.

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere