- Jeg er rasende

De mange motorcykler omkring rytterne øver så stor indflydelse på farten, at det kan afgøre løb, siger hollandsk ekspert i aerodynamik

BRIOUDE (Ekstra Bladet): - Jeg er rasende over det. Og når jeg siger det, er der ingen, der kan lide mig. Mange gange skal hverken biler eller motorcykler være der.

- Et cykelløb skal være fair, og mine sportsdirektører beder mig om at holde kæft, for nogle gange har vi fordelen, mens det andre gange er nogle andre. Men jeg er ligeglad.

- Et cykelløb foregår på en cykel med to hjul mellem en hvid linje og en anden. Holder man hænderne på styret, kan man gøre, hvad man vil.

- Men motorcykler med fotografer, der arbejder for et hold, eller en kameramand, der kan lide en rytter, men ikke en anden, skal ikke kunne give en fordel til rytterne.

- Der skal være færre motorcykler.

Sådan lyder det kontant fra Deceuninck-QuickSteps teammanager Patrick Lefevre i debatten om den fordel, Tour-rytterne får via motorcykler, der ligger for tæt på rytterne.

Vi spoler tiden et par dage tilbage.

Quick-Step-manager Patrick Lefevere er træt af de mange motorcykler, der sværmer om rytterne i snart sagt ethvert cykelløb. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Quick-Step-manager Patrick Lefevere er træt af de mange motorcykler, der sværmer om rytterne i snart sagt ethvert cykelløb. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det halve Frankrig holdt vejret i spænding, da Julian Alaphilippe på Tourens tredje etape kørte alene mod stregen i Épernay i jagten på etapesejren og den gule trøje.

I Holland sad derimod en mand og sukkede dybt, for hvad, han så på skærmen, var en rytter, der var så tæt forfulgt af motorcykler, at hans mission næppe kunne mislykkes. Han så et løb, der ikke kun handlede om Alaphilippes fysiske formåen, men lige så meget om de hestekræfter, han var omgivet af.

Manden er Bert Blocken, som er professor på det tekniske universitet i Eindhoven og er ekspert i aerodynamik. Han har udført forsøg, der ikke efterlader nogen tvivl om den enorme fordel, en rytter kan opnå ved at køre bag en motorcykel.

Mere overraskende er den kendsgerning, at en rytter også opnår en markant fordel ved at køre umiddelbart foran en motorcykel, som Alaphilippe gjorde det i mandags.

- Motorcykler kan afgøre Tour de France, hvis det er sekunder, der skiller de bedste. Motorcyklerne kan afgøre ethvert cykelløb, siger Bert Blocken til Ekstra Bladet.

Han har ikke belæg for at hævde, at Alaphilippe vandt etapen og erobrede den gule trøje i kraft af motorcyklerne, der sværmede om ham med fotografer på bagsædet. Det er dog en kendsgerning, at den populære franskmand havde en fordel, som hans forfølgere ikke havde.

Ud over at forske i aerodynamik arbejder Bert Blocken med flere World Tour-hold. Blandt andet har han arbejdet tæt sammen med Jumbo-Visma for at optimere rytternes positioner i holdtidskørsler. Privatfoto
Ud over at forske i aerodynamik arbejder Bert Blocken med flere World Tour-hold. Blandt andet har han arbejdet tæt sammen med Jumbo-Visma for at optimere rytternes positioner i holdtidskørsler. Privatfoto

- Man ser ret ofte i cykelløb, at motorcyklerne kører tæt på, og det har en dokumenteret positiv effekt for rytterne, siger Blocken, som har påvist, at motorcyklerne så at sige skubber og trækker rytterne frem alt efter, om de kører bagved eller foran dem, siger Bert Blocken.

Motorcyklernes indflydelse har længe været kendt, men Blocken har som den første med forsøg i vindtunneler og ved hjælp af computersimulationer sat tal på de fordele, rytterne opnår, når motorcykler kører tæt på dem.

Gevinsten er forbløffende høj. En rytter, der kører 30 meter bag en motorcykel, opnår en reduktion af vindmodstanden på hele 12 procent, forklarer Blocken. Kører en rytter i den afstand af en motorcykel i ét minut – hvilket ikke er usædvanligt – vinder han 2,6 sekunder.

Fordelen ved at køre efter en motorcykel er markant, viser Bert Blockens forskning. Kilde: Bert Blocken, Eindhoven University of Technology.
Fordelen ved at køre efter en motorcykel er markant, viser Bert Blockens forskning. Kilde: Bert Blocken, Eindhoven University of Technology.
 

Og holder en rytter sig i en afstand af to en halv meter bag en motorcykel i bare ti sekunder, kan hans tidsgevinst også overstige to sekunder. Den distance, han tilbagelægger på de ti sekunder, ville det altså tage ham over 12 sekunder at tilbagelægge, hvis han ikke havde en motorcykel foran sig.

Jo længere væk, motorcyklen er, desto mindre er fordelen, men Blocken har konstateret, at selv bag en motorcykel, som kører 50 meter foran, oplever cykelrytteren en reduktion i vindmodstanden på syv procent.

Bert Blockens vindtunnelforsøg er foretaget med modeller i en fjerdedel af normal størrelse. Foto: Eindhovend University of Technology
Bert Blockens vindtunnelforsøg er foretaget med modeller i en fjerdedel af normal størrelse. Foto: Eindhovend University of Technology

Kører motorcyklen to en halv meter foran en rytter, vil vindmodstanden for rytteren være mindsket med 48 procent, hvilket er en enorm gevinst for en rytter, der for eksempel forsøger at slippe af sted i udbrud. En motorcykel, der kører for tæt på, kan afgøre, om det lykkes for rytteren at slippe væk eller ej.

- Det her er så afgørende for et cykelløb, at arrangørerne og den internationale cykleunion må skride til handling, siger Bert Blocken.

- Det hjælper åbenbart ikke at dokumentere den effekt, motorcyklerne har. Det bliver glemt ret hurtigt, kan man se, for ellers ville man ikke tolerere det, der tydeligvis også foregår i årets Tour, siger Bert Blocken.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ryttere bliver skubbet frem

Jakob Fuglsang (nummer to fra venstre) er en af de ryttere i årets Tour, der har været skarpest i sin fordømmelse af motorcyklerne i feltet, som efter hans mening giver visse ryttere for mange fordele. Foto: Anne-Christine Pouloulat/Ritzau Scanpix
Jakob Fuglsang (nummer to fra venstre) er en af de ryttere i årets Tour, der har været skarpest i sin fordømmelse af motorcyklerne i feltet, som efter hans mening giver visse ryttere for mange fordele. Foto: Anne-Christine Pouloulat/Ritzau Scanpix
 

Mens det er åbenlyst, at en motorcykel foran kan skærme for vinden og give en rytter en urimelig fordel, er det ikke indlysende, at et motorkøretøj også kan ’skubbe’ en rytter frem ved at køre tæt bag ham.

- Bevæger man sig hurtigt fremad i bil eller på cykel eller andet køretøj, skaber man en forstyrrelse i luften bag sig. Det er kendt som slipstrømmen, forklarer Bert Blocken.

- Man skaber imidlertid også en forstyrrelse i luften foran, hvor man så at sige opbygger en boble af overtryk.

- Man skubber denne boble foran sig, og er man på cykel og kører lige bag ved en anden cyklist, vil man faktisk skubbe denne rytter fremad. Det er en effekt, man udnytter i holdtidskørsel.

- Men det er altså også en effekt, som motorcykler skaber ved at køre tæt på, siger Bert Blocken.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Cykleunion tøver

Astana-teammanager Dmitrij Fofonov er medlem af UCI's magtfulde 'Road Commission'. Foto: Reuters/Johanna Geron/Ritzau Scanpix
Astana-teammanager Dmitrij Fofonov er medlem af UCI's magtfulde 'Road Commission'. Foto: Reuters/Johanna Geron/Ritzau Scanpix
 

Bert Blocken har gjort den internationale cykleunion UCI opmærksom på problemet med motorcyklerne og har tilbudt et samarbejde for at finde en tålelig løsning. UCI har aldrig svaret ham, fortæller Blocken, men unionen tager faktisk problemet alvorligt.

Det forsikrer Astana-teammanager Dmitrij Fofonov, som er medlem af UCI’s magtfulde ’Road Commission’, som varetager alle forhold vedrørende landevejscykling.

- Der er ingen tvivl om motorcyklers indflydelse i cykelløb. Det har UCI dokumentation for, og UCI arbejder på at justere reglerne. Vi holdt senest et møde i juni, hvor vi diskuterede tingene, siger Fofonov.

- Vi har gode drøftelser om det her, men det tager tid at rette reglerne til. God tv-dækning af løbet har nødvendigvis også høj prioritet. Måske er løsningen, at der kun må filmes fra siden og ikke forfra. Det er noget, vi diskuterer i øjeblikket, siger Fofonov.

Inden årets Tour fik samtlige førere af løbets motorcykler på et møde indskærpet, at der skal holdes afstand til rytterne.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Droner kan være løsningen

Droner kan i fremtiden måske afløse motorcykler i cykelløb. Droner kan bære små fjernkontrollerede kameraer, som kan levere billeder i høj kvalitet. Pr-foto
Droner kan i fremtiden måske afløse motorcykler i cykelløb. Droner kan bære små fjernkontrollerede kameraer, som kan levere billeder i høj kvalitet. Pr-foto
 

I en sport, som er afhængig af sponsorer og tv-dækning, er pressens motorcykler uundværlige, og derfor er det her og nu umuligt bare at smide køretøjerne ud af løbet.

Bert Blocken nærer interesse for en idé om på langt sigt at erstatte motorcyklerne med droner, som kan flyve tæt på rytterne og optage tv-billeder uden at øve indflydelse på løbets udfald.

- Det kunne være en løsning. Der vil nok altid skulle være nogle motorcykler i feltet til at transportere teknisk udstyr og den slags, men antallet af motorcykler kunne minimeres ved hjælp af droner, siger Bert Blocken.

I den internationale cykleunion UCI drøfter man også et mere radikalt forslag, nemlig at afvikle cykelløb på lukkede rundstrækninger med barrierer og faste kameraer.

- Det ville fjerne behovet for motorcykler, men det er naturligvis ikke bare noget, man beslutter fra dag til dag, siger Astana-teammanager Dmitrij Fofonov, som sidder i UCI’s ’Road Commission’.

- Der er mange løb – som for eksempel Tour de France – som har en tradition og en historie, som er svær at rokke ved. Men verden ændrer sig, og nogle gange må man tænke anderledes, siger Fofonov.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

'Det er et problem'

BRIOUDE (Ekstra Bladet): Det er som udgangspunkt ikke rytterne, men motorcyklisterne, der bærer ansvaret, når et cykelløb afgøres af hestekræfter snarere end gode ben og taktisk snilde.

Det er den udbredte holdning i feltet, hvor ingen tvivler på den fordel, en rytter får foræret, når en ivrig fotograf vil helt tæt på ham. I sin klumme i dagbladet BT slog Jakob Fuglsang forleden fast, at motorcyklerne er ’det, som har mest betydning for resultaterne i cykelsporten’.

I Fuglsangs øjne betyder motorpace altså mere end talent og hårdt arbejde. Og doping, for den sags skyld. Andre ser problemet som knapt så monumentalt, men at det har betydning, synes der at være bred enighed om, viser Ekstra Bladets rundspørge i feltet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

 

Rolf Aldag, teknisk chef, Dimension Data:

 

- Jeg har ikke grund til at tro, at motorcyklisterne bevidst forsøger at påvirke løbet. Det handler snarere om, at de skal uddannes bedre og forstå, at de skal holde sig på afstand.

- Det gælder naturligvis om for fotograferne at få de bedst mulige billeder ud til publikum, men moderne teknologi sætter dem nok i stand til at få lige så gode billeder på længere afstand.

- Ingen ønsker, at motoriserede køretøjer øver indflydelse på et cykelløb, og sker det gentagne gange, må man skride til udelukkelse.

- Kommer der ingen billeder fra et cykelløb, skal arrangøren nok forstå at få fotograferne og motorcyklisterne til at rette ind.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mads Würtz Schmidt, Katusha Alpecin:

 

- Jeg har ikke oplevet det i det her løb, men i Italien er det meget udbredt. Det kan eksempelvis være i et sving, hvor kører vi hurtigere end motorcyklerne.

- Når de så sætter farten op igen, smutter der ryttere med i deres slipstrøm og opnår så markant højere fart. Når feltet trukket helt ud hen mod et sving, er det så godt som umuligt for dem bagved at nå op, fordi de forreste så pludselig kører markant hurtigere.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kim Andersen, sportsdirektør, Trek-Segafredo:

 

- Generelt er det et problem, at der er så mange motorcykler, og at de kører som en mur foran. Man skulle mene, at det med moderne fotoudstyr burde være muligt at tage billeder på lidt længere afstand.

- Ja, det er almindeligt kendt, at der også er fordel ved at have en motorcykel bag sig. Det er noget, vi alle er opmærksomme på. Vi protesterer tit over det her, og i Giroen i år blev det simpelt hen for meget. Bauke (Mollema, holdkaptajn, red.) var virkelig frustreret over det.

- Nogle gange har man jo også selv fordel af det, mens det andre gange er en ulempe. Overordnet set er der bare ingen, der ønsker, at motorcyklerne øver indflydelse på resultatet af et cykelløb.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Marc Sergeant, teammanager, Lotto-Soudal:

 

- Nogle ryttere er en slags eksperter i at bruge motorcyklerne. For eksempel i Milano-Sanremo ved alle, at der er særligt mange motorcykler på Poggio (vigtig stigning i finalen, red.). De er som en skærm foran rytterne, og det udnytter de.

- Motorcyklerne skal flyttes længere væk. Det er de klar over, og de gør, hvad de kan. De fyre er også professionelle, og de ved, hvordan man skal bevæge sig. Men nogle gange går de efter det bedste billede.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Dan Martin, UAE Team Emirates:

 

- Generelt for løbet i den første uge ser der ud til at være mange flere motorcykler foran rytterne.

- Specielt på nedkørslerne tvinger det farten i vejret, og det gør det mere farligt. Det er noget holdene og rytterne må håndtere. Positionskampen bliver stærkere, og det gør løbet vanskeligere.

- Men det er ens for alle.

Jakob Fuglsang og Lance Armstrong. Foto: Claus Bonnerup og Bratt Davis/AP/Ritzau Scanpix Cykling - 14. jul. 2019 - kl. 11:29 Armstrong fortryder Fuglsang-udtalelse

Astana forsøgte at sætte resten af feltet under pres på etapens afslutning. Foto: Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix Cykling - 13. jul. 2019 - kl. 18:03 Frustreret Fuglsang: - Hvad skal jeg gøre? Kaste en flaske efter dem?

Se også: Fuglsang dybt rystet: - Det er fuldstændigt latterligt

Se også: Fuglsangs chef: Arbejdede for rival

Cykling - 14. jul. 2019 - kl. 09:56 Sarkastisk stjerne afviser Jakob Fuglsang

Thibau Pinot og Julian Alaphilippe fik hjælp af motorcyklen, da de slap væk fra feltet. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/Ritzau Scanpix Cykling - 13. jul. 2019 - kl. 19:00 Kyllingen om kontroversiel episode: - Det er deres ansvar

Foto: Claus Bonnerup Cykling - 13. jul. 2019 - kl. 11:15 Tour-legende: Jeg tror stadig på Fuglsang

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere