Annonce:
Annonce:

Jonas Vingegaard: - Tak til alle danskere

Søndag triumferede Jonas Vingegaard endeligt i Tour de France 2022 efter tre ugers vanvid på de danske og franske landeveje

Med Frida i armene blev Jonas Vingegaard hyldet som vinder af Tour de France på scenen i Paris. Foto: Claus Bonnerup
Med Frida i armene blev Jonas Vingegaard hyldet som vinder af Tour de France på scenen i Paris. Foto: Claus Bonnerup
Annonce:
Følg Cykling
Følg Tour de France

Jonas Vingegaard understregede det igen og igen.

Han kunne næsten ikke forstå, at han nu er vinder af Tour de France.

- Det var helt vanvittigt at være på podiet. Det er noget, jeg aldrig nogensinde vil glemme, siger Jonas Vingegaard.

Og selvom den danske cykelstjerne stadig lige skal knibe sig i armen for at forstå, hvad han har opnået, kan man ikke komme udenom, at han har troet på det længe. Ja, han sagde faktisk allerede inden Tour-starten i Danmark, at han troede, han kunne kæmpe med storfavoritten Tadej Pogacar.

- Jeg har egentlig hele tiden troet på det. Der er selvfølgelig mange ting, der skal gå rigtigt, men som jeg også sagde dengang, så troede jeg på, at jeg kunne udfordre ham i hvert fald. Og det har jeg så gjort. Heldigvis har jeg vundet Tour de France nu. Det er helt vanvittigt.

Annonce:

Det var kun Jonas Vingegaards anden Tour de France. For et år siden blev han nummer to - denne gang nummer et. Begge gange med sin datter Frida på armen.

- Hun har taget et par kilo på siden sidste år. Nej, det var fantastisk at have hende med oppe på podiet igen. Hun betyder alt for mig. Det er fantastisk, at jeg kan dele det her øjeblik med min familie, siger Vingegaard.

Han var helt overlegen i løbet af Tour de France. Vingeggard satte alle til vægs, og efter et par stressende dage på cyklen, kunne han finde ro i Paris.

- Jeg har endelig vundet Touren. Nu kan intet gå galt, og jeg sidder her med min datter. Det er utroligt.

Selvom Vingegaards rival Tadej Pogacar ofte omtales som en sportsligt cykelfænomen, var Vingegaard den stærkeste på alle løbets hårde bjergetaper.

- Jeg havde altid følelsen af, at jeg kunne kæmpe med om sejren. I sidste ende troede jeg på sejren efter Hautacam. Der tænkte jeg, at nu skal det virkelig gå galt, for at jeg ikke vinder.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

Annonce:

Vild stemning ved Champs-Élysées.

På søndagens etape til Paris og Champs-Élysées mærkede Vingegaard og resten af de danske ryttere tydeligt den danske Tour-eufori. Tusindvis af danskere havde nemlig taget turen til Frankrigs hovedstad for at hylde manden i gult.

- Jeg sætter kæmpe stor pris på det. Jeg vil gerne sige tak til alle danskere for at tage herned og heppe på mig. Det betyder alt for mig, siger Jonas, inden han løfter sløret for hvordan aftenens fejring skal foregå.

- Vi skal have en stor BBQ med holdet på den hollandske ambassade. Vi skal have et par øl og en lækker middag.

I de kommende dage står den på fejring af sejren, før Vingegaard efter tre uger på cyklen kan få sig et velfortjent hvil.

- Tirsdag skal jeg til Holland for at fejre det. Onsdag i København, torsdag i byen, jeg bor. Og fredag kommer jeg til at ligge på sofaen i en uge frem.

- Kan du vinke til kameraet? afslutter Vingegaard interviewet og kigger ned på sin datter Frida.

Far Vingegaard kan nu kalde sig for Tour de France-vinder 2022.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

FIK DU LÆST?

Én særlig dag var afgørende: Vingegaards vej mod toppen

Danskerinvasion i Paris

Statsministeren haster til Paris for at fejre Vingegaard

--------- SPLIT ELEMENT ---------

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: