Jubler i tv-studiet: - Vil være dumt at sige andet

Det gav ikke forstyrrelser af hjerterytmen hos Casper Folsach, da holdkammeraterne på danske banelandshold blev klar til EM-finalen i 4000 meter holdforfølgelsesløb. Han har selv været tvunget til afbud, men tror på guld til vennerne

Casper Folsach har tidligere hentet store resultater på banen - et af de flotteste kom med en bronzemedalje under OL i Rio. Ved det igangværende EM måtte han dog melde afbud til banelandsholdet. Foto: Paul Hanna/Ritzau Scanpix
Casper Folsach har tidligere hentet store resultater på banen - et af de flotteste kom med en bronzemedalje under OL i Rio. Ved det igangværende EM måtte han dog melde afbud til banelandsholdet. Foto: Paul Hanna/Ritzau Scanpix

Casper Folsachs dårlige hjerte kan sagtens holde til, at 4 km-holdet indtil videre har præsteret helt 'vildt' til EM i Apeldoorn i Holland.

Det gav hverken forstyrrelser af hjerterytmen eller flimmer hos mandskabet oprindelige kaptajn, der denne gang har været tvunget til afbud.

Efter at have været fast mand i mange år må den danske rytter denne gang nøjes'med at se på fra et TV-studie som medkommentator hos TV2 Sport.

I denne position har han kunnet opleve et  - på papiret - svækket dansk team, der har kørt sig i EM-finalen mod Italien efter ny dansk rekord med tiden 3.48,70 minutter.

Folsach er ikke alene om at være savnet.

Vinderen af dette års udgave af Danmark Rundt, Niklas Larsen, er heller ikke med, mens Frederik Rodenberg efter knæproblemer til gengæld er vendt tilbage.

- Han gør en forskel. Han har været savnet, lyder det fra Casper Folsach.

- Det er fantastisk kørt.

- 4 kilometer-holdet kørte et perfekt løb, hvor det hele lykkedes efter at der er lavet nogle småjusteringer, siger Casper Folsach.

Han giver Rodenberg og den tidligere OL-guldvinder Lasse Norman æren for den imponerende forbedring af den danske rekord på godt tre sekunder, der blev sat i semifinalen mod Tyskland.

En bedrift der ikke havde været muligt uden Julius Johansen og Rasmus Lund, der fuldender den danske kvartet.

Nu venter der en finale mod Italien for de fire. Noget uventet slog italienerne Storbritannien i den anden semifinale. Og forhåbningerne er store hos den fraværende Folsach.

- Det vil være fuldstændig dumt at sige, at vi ikke kan forvente en guldmedalje, siger han til TV2 Sport.

- Danmark kører stærkere end Italien to gange onsdag – ret komfortabelt. Så det vil være dumt at sige andet, end man går efter guldet, lyder det.

Selv om der er tale om EM, tæller mesterskaberne med i det store regnskab, som i sidste ende skal kaste en billet til OL i Tokyo af sig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Casper Folsach tog tidligere på sæsonen et step op, da han sammen med Lasse Norman til højre kørte sig til VM-sølv (Foto: Jens Dresling, Polfoto)
Casper Folsach tog tidligere på sæsonen et step op, da han sammen med Lasse Norman til højre kørte sig til VM-sølv (Foto: Jens Dresling, Polfoto)
 

Næste år i Japan vil være Australien være storfavorit, En rolle som sædvanligt er tilfaldet Storbritannien.

Men der er lang tid til OL, og i kølvandet på EM skal det danske mandskab i første omgang videre  til World Cup-løb i Minsk og Glasgow,

Foreløbig uden Casper Folsach på en cykel, men måske i en anden rolle.

Danmarks Cykle Union vil forsøge at finde ud, hvad der er muligt, fordi Folsach, som siden OL i London 2012 har været en del af holdet, fortsat er med i kulissen.

Han har en enorm rolle i forbindelse med udstyret, som spiller en stadig større rolle.

Inden lægerne tidligere på året bad Casper Folsach om at tage det lidt med ro, nåede han at få VM-sølv sammen med Lasse Norman i den polske by, Pruszkow.

- Jeg cykler fortsat, men når pulsen kommer op på 85 procenter, så fortæller min computer mig, at jeg skal tage det med ro, siger Casper Folsach.

Følg EM-finalen direkte på ekstrabladet.dk. LIVE-dækningen start klokken 21.15.

Casper Folsach i spidsen for det danske 4 km hold er sygemeldt og kan ikke køre med (Foto: AP)
Casper Folsach i spidsen for det danske 4 km hold er sygemeldt og kan ikke køre med (Foto: AP)
 

Se også: Trist afbud: Ramt af hjerteforstyrrelser

Se også: Norman og Folsach vinder sølv i parløb ved VM på bane

Se også: Verdensrekord - og dansk rekord giver bronze

Jack Castelijns er født døv, men alligevel spiller han 2.division for Vanløse. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Uhørt succes: VM-topscorer er døv

1 af 2 Casper Folsach tog tidligere på sæsonen et step op, da han sammen med Lasse Norman til højre kørte sig til VM-sølv (Foto: Jens Dresling, Polfoto)
2 af 2 Casper Folsach har tidligere hentet store resultater på banen - et af de flotteste kom med en bronzemedalje under OL i Rio. Ved det igangværende EM måtte han dog melde afbud til banelandsholdet. Foto: Paul Hanna/Ritzau Scanpix
1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere