Jubler over dansk komet: - Han smadrede nærmest feltet til uigenkendelighed

Mikkel Bjerg genvandt mandag VM-guldet i enkeltstart for U23-ryttere. Det gjorde han ifølge Ekstra Bladets cykel-ekspert, Michael Rasmussen, på en fuldstændig overlegen facon

Arkivfoto: JONATHAN NACKSTRAND/Ritzau Scanpix)
Arkivfoto: JONATHAN NACKSTRAND/Ritzau Scanpix)

- Det er jo ikke bare, at han vinder, det er også måden, han gør det på. Det er så overlegent, som det nærmest kan være.

Sådan siger Ekstra Bladets cykel-ekspert, Michael Rasmussen, om 19-årige Mikkel Bjergs præstation ved VM i enkeltstart for U23-ryttere.

Bjerg løb nemlig med guldet for anden gang i træk, og han gjorde det på spektakulær vis.

- Frem for alt vidner det om en helt enorm selvtillid. Han stiller op og er fuldstændig klar over, at han i virkeligheden er i en ret svær position, siger Michael Rasmussen.

- Altså han kunne jo nærmest kun gå ud og tabe det løb. Men det gjorde han så ikke, må man sige. Han smadrede nærmest feltet til uigenkendelighed, lyder det.

- Så skal man også huske på, at der er bare nogen, som er exceptionelle i bestemte discipliner. Og der er Mikkel Bjerg altså en af dem, fortæller Ekstra Bladets ekspert.

Mikkel Bjerg imponerer allerede stort i international cykelsport, selvom han kun er i teenager og blot er i færd med sin første sæson som professionel.

- Han har allerede kørt den fjerde længste time-rekord i verden i en alder af 19 år. Det er jo i sig selv ret vanvittigt, siger Rasmussen.

- Han kørte længere end Jens Voigt, da han forsøgte sig, og en hel masse andre. Altså ret beset er der kun tre mænd i verden, der har kørt længere end ham på en time. Det vidner jo i sig selv om noget fuldstændig ekstraordinært af en mand på kun 19 år, lyder vuderingen.

Det var dog ikke kun Mikkel Bjerg, som stod for de positive danske indslag i Innsbruck mandag eftermiddag.

Mathias Norsgaard Jørgensen klarede det også godt og endte med at tage en overraskende bronzemedalje.

Det er positivt for dansk cykelsport, at de unge ryttere klarer sig så godt på den store scene, mener Michael Rasmussen.

- For dansk cykelsport som helhed, der giver det en tro på, at der bliver gjort det rigtige, siger han og roser Norsgaard Jørgensens ridt mod podiet.

- Han er jo kommet sådan lidt fra baghjul, kan man sige. Men det lader i hvert fald til, at han har fået meget stor frihed af sit hold til at få lov til at forberede sig til opgaven. Og det belønner han dem jo i hvert fald med i dag, siger Rasmussen.

De to ryttere kender hinanden ganske godt uden for sporten også. Privat er Mikkel Bjerg nemlig kærester med Emma Norsgaard Jørgensen, som er søster til den nykårede bronze-vinder.

De to svogre kan nu sammen fejre, at de begge har taget en medalje ved et verdensmesterskab.

Mellem de to danskere lå belgieren Brent van Moer, som altså tog sølvmedaljen.

Se også: Dansk magtdemonstration: Verdensmester efter kæmpe opvisning

Se også: Gigantisk cykel-bedrift: Dansker sikrer VM-guld

Se også: Fuglsang bliver dansk VM-kaptajn

Jan Ullrich har kæmpet på mange fronter, men når de forkerte lokker ham, har han svært ved at bide tænderne sammen og takke nej, siger vennerne. Foto: Joel Saget/Ritzau Scanpix Sport og Spil Vennerne om Jan Ullrichs nedtur: For nem at lokke

 

7 kommentarer
Vis kommentarer