Kæmpe bjerg-triumf: Ny mand i førertrøjen

Esteban Chaves og Simon Yates fra Mitchelton-Scott var stærkest på 6. etape, der sluttede stejlt op ad Etna

Simon Yates kunne iklæde sig den lyserøde førertrøje efter 6. etape af Giro d'Italia, der sluttede på toppen af vulkanen Etna. Yates holdkammerat, Esteban Chaves, vandt etapen. Foto: All over Press
Simon Yates kunne iklæde sig den lyserøde førertrøje efter 6. etape af Giro d'Italia, der sluttede på toppen af vulkanen Etna. Yates holdkammerat, Esteban Chaves, vandt etapen. Foto: All over Press

6. etape af Giro d'Italia med mål på vulkanen Etna blev en stor triumf for cykelholdet Mitchelton-Scott.

Bjergduoen Esteban Chaves og Simon Yates blev nummer et og to på etapen, mens sidstnævnte kørte sig i den lyserøde førertrøje.

Den sad før etapen på BMC's Rohan Dennis, men han sluttede mere end et minut efter vinderduoen.

Chaves var på vej til at køre alene over målstregen på den stejle stigning, men med lidt mere end en kilometer til mål satte Yates de øvrige favoritter og tilsluttede sig Chaves i front.

Yates ligger nu 16 sekunder foran Tom Dumoulin i det samlede klassement, mens Chaves ligger på tredjepladsen med 26 sekunder op til sin britiske holdkammerat.

De 164 kilometer på de sicilianske veje frem mod målstregen på Etna bød på stor aktivitet.

Med godt 50 kilometer til mål slap en stor gruppe med en lang række stærke ryttere fri. Blandt dem var Trek-danskeren Niklas Eg.

Han kunne dog ikke følge med de stærkeste af gruppens klatrere, da etapen gik ind i sin sidste fase på vej mod Etnas top.

Chavez viste stor form og kørte alene mod toppen af den stejle stigning med fem kilometer tilbage.

Hollandske Tom Dumoulin satte fart på favoritgruppen fire kilometer før målstregen, men forspringet til Chaves fortsatte med at være solidt.

Colombianeren holdt farten i front, mens Domenico Pozzovivo forsøgte at komme op med et hårdt ryk. Bagved kæmpede Skys Chris Froome for bare at hænge på favoritgruppen.

Pludselig rykkede Yates, selv om hans holdkammerat lå foran. Men han slog hullet og ødelagde dermed ikke Chaves' vinderchancer.

Chaves fik da også lov til at køre først over stregen.

Dennis blev etapens helt store taber. Han mistede førertrøjen og røg helt ned på en samlet sjetteplads med sin sløje bjergkørsel.

Thomas Delaney kan være på vej til Borussia Dortmund i toppen af den tyske Bundesliga. Foto: Ritzau/Scanpix Tysk fodbold - 10. maj. 2018 - kl. 18:16 England eller Tyskland?: Nu vil storklub have Delaney
Se også: Dansk VM-feber: Nu er der godt nyt til hungrende is-fans

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere