Annonce:
Annonce:

Kæmpe forløsning: - Det kunne ikke være bedre!

Mattias Skjelmose er i forrygende form og endnu bedre humør forud for VM, hvor han kan få en nøglerolle for Danmark

Mattias Skjelmose er ankommet til Australien med masser af selvtillid. Foto: Muhammed Farooq/Ritzau Scanpix
Mattias Skjelmose er ankommet til Australien med masser af selvtillid. Foto: Muhammed Farooq/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Cykling

Han lyser rummet op med sit smil, og den positive energi smitter af omkring ham.

Det er helt tydeligt, at Mattias Skjelmose er ankommet til Australien med masser af selvtillid i kufferten.

Andet ville da også være mærkeligt. Den 21-årige dansker er så VM-klar, som man overhovedet kan blive.

Forrige weekend tog han sin første etapesejr som professionel og samtidig også sin første samlede skalp, da han vandt Luxembourg Rundt. Så er det pludselig lidt nemmere at sætte sig ind i et fly og rejse mod den anden side af jorden.

Og her er han så. På landsholdets hotel lidt syd for VM-byen Wollongong. Med gode ben og endnu bedre humør.

Annonce:

- Det er min første sejr, og det er en sejr i det løb, der er allertættest på VM. Det kunne ikke være bedre! Det er den perfekte måde at vise, at formen er der, og at landstræneren og holdkammeraterne kan tro på mig, siger Skjelmose til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mattias Skjelmose hyldes under Luxembourg Rundt. Foto: Bas Czerwinski/Getty Images
Mattias Skjelmose hyldes under Luxembourg Rundt. Foto: Bas Czerwinski/Getty Images
 

Styrt fik positiv effekt
Det 21-årige stortalent lægger ikke skjul på, at succesen før afgang har været tiltrængt. Rytteren fra Trek-Segafredo har rakt ud efter sin første sejr flere gange i perioden op til VM. Han har været offensiv i både kørsel og udmeldinger.

Vinderinstinktet sidder dybt i ham, og derfor var august en ekstra hård måned.  

Skjelmose havde ambitioner om en førsteplads i Danmark Rundt, men måtte tage til takke med nederste trin på podiet. Han jagtede siden revanche i den tyske pendant, men udgik efter et styrt.

Den slags gør ondt. På flere fronter.

Annonce:

- Det ville have været en ærgerlig måde at slutte sæsonen på. Jeg sad og blev syet i knæet, og anede ikke rigtig, om sæsonen kunne fortsætte. Det var det, som motiverede mig. Det skulle fandme ikke slutte på en eller anden kantsten i Stuttgart, siger Skjelmose.

- Jeg var lidt på grænsen mentalt efter Danmark Rundt og var virkelig skuffet. Men de dage, jeg skulle holde mig af cyklen for at få knæet til at restituere, hjalp både på kroppen og hovedet. Det gjorde, at jeg var supermotiveret til Luxembourg Rundt, forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Danmark Rundt endte ikke med en samlet sejr, som Mattias Skjelmose ellers havde sat sig som mål. Foto: Ernst van Norde
Danmark Rundt endte ikke med en samlet sejr, som Mattias Skjelmose ellers havde sat sig som mål. Foto: Ernst van Norde
 

Kæmpe forløsning
Her gik alt op i en højere enhed for den unge københavner. Hverken styrt eller konkurrenter kom i vejen, og det er er derfor, smilet er så smittende, mens han gør status i landsholdslejren.

- Det er en kæmpe forløsning. Jeg har ikke stresset over det, men der er rigtig mange, som kører rigtig stærkt i karrieren, som aldrig får en sejr. At jeg kan nappe to lige før VM i mit andet år som professionel, er en kæmpe forløsning.

Annonce:

Nu skal han så forsøge at jagte den tredje triumf, når VM-linjeløbet afvikles på søndag, selv om det nærmest kan virke som en umulig mission for en debutant. Ikke desto mindre har landstræner Anders Lund over for Ekstra Bladet bebudet, at Skjelmose får mulighed for at køre sin chance.

Og hovedpersonen selv er da også fortrøstningsfuld, når det kommer til sine egne og holdkammeraternes muligheder. Der er mange kort, som kan spilles ud, påpeger han.

- Vi har en masse forskellige kvaliteter på holdet, der kan bruges på forskellige måder. Så selv om vi ikke har den største favorit, tror jeg godt, at vi kan være irriterende for de store nationer, siger Skjelmose.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs meget mere om VM i cykling her:

Drama efter fødslen: Fuglsangs datter blev fløjet væk

Total stilhed: Ingen kontakt til Vingegaard

Dansk stjernepar løfter sløret: Sådan er vores ægteskab

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: