Kæmpe hyldest til danske stjerner

To danske cykelryttere er kommet i fornemt selskab. Det store cykelmedie CyclingWeekly har kåret de største præstationer i 2021, og her er der fundet plads til to danskere

Michael Mørkøv var endnu engang en fremragende leadout-rytter for Mark Cavendish under årets Tour de France. Foto: Gregers Tycho / Ritzau Scanpix.
Michael Mørkøv var endnu engang en fremragende leadout-rytter for Mark Cavendish under årets Tour de France. Foto: Gregers Tycho / Ritzau Scanpix.
Følg Cykling

Er man dansker og glad for sporten, hvor atleterne pedallerer på alverdens landeveje, er det svært at finde en årsag til ikke at trække på smilebåndet for tiden.

2021 bliver snart til 2022, men det har været et år, hvor dansk cykling har funklet.

Det anerkender et af de store internationale cykelmedier nu.

CyclingWeekly har kåret de 10 bedste mandlige præstationer i landevejscykling i år. Godt nok er der ikke fundet plads til Jonas Vingegaard, der sensationelt sluttede som nummer to i Tour de France, men Magnus Cort og Michael Mørkøv figurerer på den fornemme liste.

Magnus Cort (EF Education-Nippo)
Førstnævnte træder ind på plads nummer 10, hvor mediet fremhæver Corts sejr på sjette etape i Vuelta a Espana med følgende ord:

- Imod alle odds holdt danskeren ved og havde stadig et lille hul ned til Primoz Roglic, da han tog sejren og slog den vilde slovener, hvor så mange andre har fejlet. Cort fortsatte og hentede to sejre mere, men den her var hans bedste.

Artiklen fortsætter under billedet..

Magnus Cort viste sig flot frem i årets Vuelta. Foto: Claus Bonnerup
Magnus Cort viste sig flot frem i årets Vuelta. Foto: Claus Bonnerup

Michael Mørkøv (Deceuninck-Quick Step)
Den 36-årige flerdobbelte verdensmester i banecykling viste sig fra sin bedste side, da han førte sin sprinter Mark Cavendish frem til flere sejre i Tour de France.

Specifikt er CyclingWeekly optaget af hans præstation på 13. etape af det franske traditionsløb. Danskeren honoreres med en plads som nummer otte på listen.

- En slående ting ved Mark Cavendishs historieskrivning ved årets Tour de France var, hvor let det hele så ud til at være. Der var ikke nogle momenter, hvor han skulle igennem smalle steder eller lave særlige manøvrer for at komme frem.

- Det skyldtes hans fantastiske leadout-tog og især Michael Mørkøv, som leverede et mesterværk på 13. etape. Det beviser Mørkøvs mentale styrke, at han forblev rolig, skriver mediet blandt andet.

Artiklen fortsætter under billedet..

Michael Mørkøv er en vigtig rytter for Deceuninck - Quick Step. Foto: Ernst van Norde
Michael Mørkøv er en vigtig rytter for Deceuninck - Quick Step. Foto: Ernst van Norde

Mark Cavendish hentede i alt fire sejre på de franske landeveje.

Tadej Pogacar, der vandt Tour de France for andet år i træk, cykler afsted med førstepladsen på listen. Her fremhæver CyclingWeekly hans sejr på 8. etape.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sådan så det ud, da Magnus Cort kørte sig til sin tredje etapesejr i Vuelta a Espana.

 

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.