Kæmpe skandale: Indrømmer indkøb af ulovligt stof

Lægen Richard Freeman erkender nu, at han bestilte testosteron, da han var læge på Team Sky, men det præstationsfremmende stof var ikke til holdets ryttere, hævder han

Team Skys læge kommer med nye indrømmelser. Foto: Thomas Sjørup
Team Skys læge kommer med nye indrømmelser. Foto: Thomas Sjørup

I en vidneerklæring, som han afgav i september, erkender lægen Richard Freeman, at han har løjet gentagne gange under den langstrakte efterforskning af en skandale, som har kastet en skygge over britisk cykling og i særdeleshed flagskibet Team Ineos.

Han erkender ifølge avisen Daily Mail, at det var ham, der i maj 2011 bestilte 30 doser af produktet Testogel til levering på cyklebanen i Manchester, hvor både det britiske cykleforbund British Cycling og Team Ineos - dengang under navnet Team Sky - holdt til. 

Freeman var på det tidspunkt ansat begge steder og arbejdede på Team Sky især med Bradley Wiggins, som vandt Tour de France 2012.

Lægen Richard Freeman risikerer at miste retten til at praktisere, hvis det britiske General Medical Council finder ham skyldig i at have forsynet cykelryttere med dopingprodukter. Foto: Tim Goode / Ritzau Scanpix.
Lægen Richard Freeman risikerer at miste retten til at praktisere, hvis det britiske General Medical Council finder ham skyldig i at have forsynet cykelryttere med dopingprodukter. Foto: Tim Goode / Ritzau Scanpix.
 

Freemans mange løgne er fortalt som konsekvens af, at han ‘ikke kunne drive sig selv til at fortælle sandheden’, skriver Daily Mail, som citerer Freemans vidneerklæring, der tirsdag blev læst op under den høring, der skal afgøre lægens fremtid i faget. 

Nu taler han imidlertid sandt, forsikrer Freeman og forventer, at hele verden vil tro på, at det præstationsfremmende testosteron blev bestilt til brug for et medlem af staben på velodromen i Manchester og ikke til cykelryttere i dopingøjemed.

Testogel er en gelé indeholdende det mandlige kønshormon testosteron, som efter påsmøring på huden kan øge en atlets præstationsevne. Det bruges almindeligvis til patienter, som har nedsat produktion af hormonet, hvilket blandet andet kan resultere i nedsat sexlyst og rejsningsproblemer.

Anklagemyndighed i sagen mod Freeman er det britiske General Medical Council (GMC), som er en pendant til den danske Styrelsen for Patientsikkerhed. Sagen kan koste Freeman retten til at praktisere som læge. 

GMC ventes ifølge Daily Mail at indkalde en endokrinolog, en ekspert i hormonsygdomme, der vil kunne dokumentere, at det pågældende medlem af staben, som Freeman angiveligt indkøbte testosteronproduktet til, ikke havde brug for det.

Høringen ventes først afsluttet 20. december.

Se også: Et lager med testosteron: Voldsomme anklager mod udskældt læge

Se også: Kæmpe bombe under verdens bedste: De bestilte doping

Se også: Mystisk pakke spøger stadig: Wiggins slipper for dopingsag

Se også: Vraget til Touren: Nu skifter superstjerne hold

Se også: Efter vildt styrt: Froome klar til comeback

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere