Kæmpe skulderklap: Dansk hold udtaget til stort løb

Riwal Readynez forsøger at vinde fodfæste som professionelt cykelhold og har nu fået en invitation til et af de største løb på kalenderen. - En milepæl i holdets historie, siger direktør

Riwal Readynez har fået invitation til et af de største endagsløb på kalenderen, nemlig den hollandske forårsklassiker, Amstel Gold Race. Foto: Ernst van Norde.
Riwal Readynez har fået invitation til et af de største endagsløb på kalenderen, nemlig den hollandske forårsklassiker, Amstel Gold Race. Foto: Ernst van Norde.

Det fynsk baserede Riwal Readynez er for tiden på træningslejr i Altea i Spanien og under mandagens lange træningstur fik rytterne et kæmpe løft i motivationen, da der i direktør Steffen Kromanns mailboks indløb en invitation til den hollandske forårsklassiker Amstel Gold Race.

- Vi er glade og stolte, og vi glæder os. Det her er en mega-milepæl i holdets historie, siger Steffen Kromann til Ekstra Bladet.

- Helt fra begyndelsen har Amstel Gold Race været et mål for holdet. I jagten på sponsorer og ryttere er det uhyre vigtigt for os at få dette skulderklap.

Riwal Readynez-direktør Steffen Kromann arbejder intenst på at sikre sit hold deltagelse i de største løb på kalenderen, og det er nu lykkedes ham at få billet til Amstel Gold Race. Foto: Ernst van Norde.
Riwal Readynez-direktør Steffen Kromann arbejder intenst på at sikre sit hold deltagelse i de største løb på kalenderen, og det er nu lykkedes ham at få billet til Amstel Gold Race. Foto: Ernst van Norde.
 

Udtagelsen skyldes sandsynligvis ikke mindst det faktum, at liftkoncernen Riwal er hollandsk, og at holdet i år har forstærket sig med fem hollandske ryttere. Steffen Kromann hælder dog også til, at holdets resultater har vakt interesse hos arrangørerne.

Ikke mindst markerede holdet sig sidste år i Tour of Yorkshire, hvor Alexander Kamp vandt en etape efter forbilledligt arbejde af holdet. Det britiske etapeløb står også på ønskesedlen i år, men Amstel Gold Race giver også håb om at få invitationer til flere af de store endagsløb.

- Vi håber da på det, og vi krydser fingre for, at nogle arrangører får øjnene op for, at vi vil og kan være med til at præge store cykelløb, siger Steffen Kromann.

Det helt store mål for Riwal Readynez er at kvalificere sig til eller blive inviteret til Tour de France næste år, når løbet bliver skudt i gang i København.

Jakob Fuglsang kørte i år sin bedste sæson nogensinde. Sejren i monumentet Liège-Bastogne-Liège var højdepunktet. Foto: AP Photo/Peter Dejong/Ritzau Scanpix Cykling - Det er noget af det mest tossede - nogensinde!

Få uger før, Mathias Norsgaard tiltræder som rytter på World Tour-holdet Movistar, har han angiveligt brækket et ben i en træningsulykke. Foto: Claus Bonnerup / Ritzau Scanpix Cykling Dansk cykelrytter i alvorligt styrt

Mathias Norsgaard debuterede i denne sæson som professionel, da han tørnede ud for det fynske prokontinentalhold Riwal Readynez. De næste to sæsoner kører han på cykelsportens højeste niveau, World Tour. Foto: Claus Bonnerup / Ritzau Scanpix. Cykling Dansker skifter til storhold

Cancellara har en fortid på Bjarne Riis' tidligere hold. Foto: EDDY RISCH/AP Sport og Spil Spillet i kulissen: Superstjerne hjalp Riis tilbage

3 kommentarer
Vis kommentarer