Kæmpe slag for Tour-kongen: Søforklaringen afvist

UCI har afvist Chris Froomes forklaring, og nu skal sagen for retten, fortæller franske Le Monde

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

Den fire-dobbelte Tour de France-vinder er på ualmindelig usikker grund, efter hans redegørelse er blevet afvist af Den Internationale Cykelunion.

Forklaringen er ubegrundet, lyder det fra UCI ifølge franske Le Monde.

Chris Froome er truet af en dopingsag, idet han under Vuelta a España i september afleverede en dopingprøve med et alt for højt indhold af astmapræparatet salbutamol. Stoffet er tilladt op til en vis grænse, som Froome overskred med 100 procent.

Ifølge den franske sportsavis L’Équipe pegede Froomes lejr på, at han lider af en nyrefejl, som tillader astmapræparatet Salbutamol at ophobe sig i hans nyrer. Men den blev ikke købt.

Nu er der altså åbnet for muligheden for at føre en sag mod Froome.

Hovedpersonen slår dog tilbage via sin Twitter-profil.

- Fake news går på omgang denne aften. Hvad journalister og medier ikke gør for et par klik, skriver han.

Se også: Froome om dopinganklager: ’Det er det rene vrøvl’

Sky-rytteren har tidligere insisteret på, at der ikke er gjort noget galt og bedyrer, at der er naturlige grunde bag.

- Det er velkendt, at jeg har astma, og jeg ved præcis, hvordan reglerne er. Jeg bruger en inhalator for at håndtere mine symptomer, og jeg ved, at jeg vil blive testet hver dag, jeg har førertrøjen på, sagde Froome lige da sagen kom frem.

Der er ikke sat dato på for sagen endnu, men det ser ikke ud til, at sagen kan nå at blive færdigbehandlet inden Giro d'Italia - eller sågar Tour de France. De to løb er udpeget som Sky-stjernens helt store mål i 2018.

Forklarer systemets problem
Michael Rasmussen, der er Ekstra Bladets cykelsportskommentator, er ikke overrasket over, at sagen kan blive trukket i langdrag.

- Jeg har hele tiden sagt, at der står 2019, før der bliver fældet dom over Froome. Det forklarer systemets problem, siger han.

Den 32-årige brite kan køre, så længe der ikke er faldet en dom over ham.

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde
 

- Hvis der falder dom, så skal man pludslige til at modificere resultatlister, og det er jo et problem. Der er selvfølgelig noget jura, der skal på plads, men systemet burde nok reformeres fra bunden og op. Det bør gøres mere uafhængigt, for i dag er der for store udsving fra forbund til forbund, siger 'Kyllingen'.

Diego Ulissi fik ni måneders karantæne af det schweiziske forbund for et lignende salbutamol-niveau i 2014, mens Alessandro Petacchi fik et års karantæne af det italienske i 2007.

Danskeren og Chris Froome stak hovederne sammen onsdag. Foto: Ernst Van Norde Cykling - 15. feb. 2018 - kl. 07:23 Fuglsang kørte med Froome: 'Nu er jeg ikke så sikker'

Se også: Ni etaper berørt: Tour de France laver opsigtsvækkende ændring

102 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere