Kæmpe triumf for dansk baneduo: Vinder EM-guld

Amalie Dideriksen og Julie Leth leverede en pragtpræstation, da de tirsdag blev europamestre i parløb

Amalie Dideriksen og Julie Leth i triumf i Glasgow tirsdag eftermiddag. Foto: Andy Buchanan/AP
Amalie Dideriksen og Julie Leth i triumf i Glasgow tirsdag eftermiddag. Foto: Andy Buchanan/AP

De danske baneryttere Amalie Dideriksen og Julie Leth sikrede sig tirsdag EM-titlen i parløb.

Det skete med en suveræn indsats ved det igangværende European Championships i Glasgow.

Den danske duo, der er blevet sat sammen op til EM-stævnet, lå langt tilbage på de første af de 120 omgange på velodromen i Skotland, inden de begyndte at sætte de første point ind på kontoen.

Først vandt Dideriksen og Leth den fjerde af de 12 indlagte spurter og optjente fem point. Det lykkes også at komme først over stregen i syvende og ottende spurt.

Det store gennembrud kom, da de senere guldvindere med 38 omgange tilbage sammen med det russiske par hentede en omgang på de øvrige konkurrenter. Det gav danskerne 20 point.

Pludselig lå Dideriksen og Leth suverænt i spidsen med sammenlagt 39 point.

Selv om der var det dobbelte antal point på spil i den afsluttende spurt, så var guldet mere eller mindre sikret. Det ville kræve, at Dideriksen og Leth blev taget med en omgang af enten Rusland, Holland eller Storbritannien.

Da ingen af de tre lande var i nærheden af at gøre det, så kunne danskerne slappe fuldstændig af på den sidste omgang og i stedet begynde at juble over de overraskende guldmedaljer.

Danmark endte på 42 point foran Rusland med 38. Hollænderne tog bronze med 34 point.

Se også: Vil væk fra Real Madrid - nu strejker desperat stjerne

Se også: Imponerer udlandet: 'Ensporet Kevin bør være stolt'

Se også: Dansk talent stråler - scorer hattrick for storklub

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen