TV-fodbold uden VAR? Alle 2. divisionskampe kan ses live i Ekstra Bladet+
Danmark har gang i en forrygende cykelsæson, og søndag eftermiddag blev det til endnu en dansk triumf efter 250 kilometer på de belgiske landeveje - inklusiv brosten.
I forårsklassikeren Flandern Rundt viste Quick-Steps 26-årige Kasper Asgreen sig som feltets stærkeste, og han vandt efter knap seks timer tomandsspurten med tre cykellængder foran sidste års vinder, hollandske Mathieu van der Poel.
Asgreen, der blev nummer to i løbet i 2019, er den første danske vinder i Flandern Rundt siden 1997, hvor Rolf Sørensen vandt.
- Jeg havde det godt i de sidste kilometer og valgte at stole på min sprint. Vi havde 30 sekunder, og jeg lagde mig på hjul, så jeg kunne bestemme, hvornår vi skulle køre, siger Asgreen i det internationale interview, som TV2 bringer i live-sendingen.
Håbløs aktion fanget på kamera
- Hvad fanden, alle I danskere kører så super stærkt
- Det var et virkelig hårdt løb, og vi var begge på grænsen. Det var marginaler til sidst.
- Det er utroligt. Rolf Sørensen ringede til mig den anden dag efter, og jeg fik nogle råd. Jeg er så glad for sejren, og vi kendte hver en meter af ruten, siger Asgreen.
Asgreen efter Flandern-triumf: Stolede på min sprint
Løbets største favoritter med blandt andre Asgreen, Julian Alaphilippe, Mathieu van der Poel og Wout van Aert kørte væk med 37 kilometer tilbage, og senere var det kun danskeren van der Poel og van Aert tilbage, og van Aert blev også sat, og så var det en tvekamp i spurten.
Kasper Asgreen fra Kolding triumferede i den danske mestertrøje, han sikrede sig, da han vandt DM-linjeløbet i 2020.
Normalt kunne Asgreen nu se frem til at være en af de helt store favoritter ved Paris-Roubaix i næste uge, men den franske brostensklassiker er udskudt til efteråret.
Kun fem lande har nu vundet Flandern Rundt flere gange end Danmark.
Anne Dorthe: - Det har Bjarne og jeg fortrudt
ANTAL SEJRE I FLANDERN RUNDT
69 - Belgien
11 - Italien
11 - Holland
4 - Schweiz
3 - Frankrig
2 - Danmark
2 - Tyskland
1 - Norge
1 - Slovakiet
1 - Storbritannien
Asgreen undervejs og før start i dagens løb. Fotos: DIRK WAEM/David Pintens/Ritzau Scanpix
Hamburger i blodigt styrt: Takker sygeplejerskerne
TV-fodbold uden VAR? Alle 2. divisionskampe kan ses live i Ekstra Bladet+