Annonce:
Annonce:

Klar til chok-comeback efter 2300 dage

39-årige Johnny Hoogerland vender for en stund tilbage til cykelsporten

Johnny Hoogerlands Tour de France i 2011 bestod ikke kun af et spektakulært styrt. Han nåede også at køre fem dage i den prikkede bjergtrøje. Foto: Joel Saget/Reuters/Ritzau Scanpix
Johnny Hoogerlands Tour de France i 2011 bestod ikke kun af et spektakulært styrt. Han nåede også at køre fem dage i den prikkede bjergtrøje. Foto: Joel Saget/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Cykling

Johnny Hoogerland er et navn, der vækker genkendelse for mange cykelfans.

Ikke på grund af hollænderens blot tre sejre som professionel - men mere på grund af en speciel episode under Tour de France i 2011, hvor han kom i ubehagelig nærkontakt med et pigtrådshegn. Og billeder, der gik verden rundt.

Nu vender den 39-årige eks-rytter så for en stund tilbage med nummer på ryggen i et UCI-løb efter 2300 dages inaktivitet i livet som pensionist.

Det sker for det lille amatørhold Shabab Al Ahli Cycling Team fra De Forenede Arabiske Emirater. Et hold, der slet ikke optræder i de professionelle rækker, men kun som en amatørklub - men alligevel skal deltage i UCI-løbet Tour of Sharjah i hjemlandet.

Det gjorde Shabab Al Ahli Cycling Team også sidste år, hvor holdets altoverskyggende profil, den tidligere professionelle rytter Grega Bole, vandt løbet og en etape undervejs.

Annonce:

Og det er netop Bole, der efter et Gran Fondo-løb i november overtalte Hoogerland til at hoppe i den tætsiddende trikot igen.

- Grega er stadig en god ven, og han spurgte efter Gran Fondoen, om jeg ville med til Sharjah Tour.

- Jeg tog en hurtig snak om det derhjemme, og min hustru sagde, 'Tag afsted. Det bliver cool', siger Johnny Hoogerland til Pro Cycling Stats.

Og så understreger han, at det kun er for det ene løb, og så er det tilbage til bopælen i Alperne, Kärnten i Østrig.

I De Forenede Arabiske Emirater vil han formentlig gå helt fri af pigtråd. Men det er ellers et fransk hegn af selvsamme pigtråd, der for alvor satte ham på landkortet.

Skaderne på Johnny Hoogerland talte deres tydelige sprog efter uheldet. Foto: Stringer/France/Ritzau Scanpix
Skaderne på Johnny Hoogerland talte deres tydelige sprog efter uheldet. Foto: Stringer/France/Ritzau Scanpix

Sammen med fire andre ryttere, Juan Antonio Flecha, Luis Leon Sanchez, Sandy Casar og Thomas Voeckler, var han i udbrud på Tour de Frances 9. etape, da en bil fra fransk tv ville overhale gruppen.

Annonce:

Under passagen ramte den Flecha, der bankede ind i Hoogerland, som havnede i pigtråden. Smertefuldt for hollænderen, der med iturevet dragt og blodet silende ned ad benene fuldførte etapen og løbet - ulig den franske tv-bil, der prompte røg ud af løbet.

Hoogerland blev lappet sammen med 33 sting og fik faktisk flere år efter tilkendt en erstatning.

Den hårde medfart på de franske landeveje bremsede ikke Hoogerland på den lidt længere bane. Således kom den sidste - og største - af hans professionelle sejre i 2013, hvor han blev hollandsk mester foran Tom Dumoulin og Sebastian Langeveld.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: