Annonce:
Annonce:

Klar til kæmpe fest: - Må sgu godt drømme om det

Mads Pedersen har både planen og drømmen klar. Fredag eftermiddag triller han ud i København for at erobre den gule trøje

Den tidligere verdensmester Mads Pedersen er en del af Ekstra Bladets hold under Tour de France. Hver dag tager han Ekstra Bladets brugere med bag kulisserne, men allerede inden 1. etape har danskeren noget på hjerte efter en 'fuldstændig vanvittig' modtagelse i København onsdag

Hver dag under Tour'en tager Trek-Segafredo-rytter Mads Pedersen os med bag kulisserne på verdens største cykelløb, men allerede inden 1. etape har danskeren noget på hjerte efter en 'fuldstændig vanvittig' modtagelse i København onsdag.
Annonce:
Følg Cykling
Følg Tour de France

Fredag eftermiddag er ventetiden endelig forbi. Her slippes Tour de France-rytterne fri, når de én efter én sendes ud på prologen i København. De vil blive tiljublet fra Ørstedsparken, hvor starten går, og klokken 16:26 vil et af dagens største jubelbrøl sandsynligvis lyde.

Her triller Mads Pedersen (Trek-Segafredo) ud på den gule mission, han har sat ord på så mange gange i løbet af de seneste dage. Det bliver svært, erkendte han på torsdagens pressemøde, men når det nu engang er det, han har i tankerne…

- Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at pakke det ind. Vi må også godt drømme, og vi må gerne sige vores drømme og vores mål højt. Chancerne for, at jeg kommer i gult i morgen (fredag, red.), er måske ikke særlig store, men jeg må sgu godt drømme om det og fortælle det højt, siger Pedersen.

Annonce:

- Jeg ved også godt, at der er nogle, som bagefter vil synes, jeg er dårlig og alt mulig andet pis, hvis det ikke lykkes. I spørger selv efter det. I får at vide, hvad vi drømmer om og kæmper for. Det er bare svar på jeres spørgsmål.

Den bramfri tone og det gode humør har foruden stribevis af store resultater gjort den tidligere verdensmester er en særdeles populær herre i Danmark. Og han håber selvfølgelig på, at han kan give de mange danske Tour-tilhængere noget at glæde sig over.

- Jeg synes bare, det er fedt, at der er så mange, der følger med. Men igen: Jeg kører ikke på cykel for at gøre medierne glade, eller for at I har noget at skrive om. Jeg kører på cykel for, at jeg selv kan lave resultater og indfri de mål, jeg har.

Og Pedersen gør, hvad han kan, for at være bedst mulig forberedt. Torsdag blev der føjet yderligere punkter til den gule game-plan. Her blev det besluttet, at 26-årige dansker skulle starte som en af sit holds første på prologen.

Annonce:

- Det er et bevidst valg, da risikoen for regn er større i slutningen, og der er også mindre vind, når jeg skal starte omkring kl. 16:30, siger han.

Profilen fra Trek-Segafredo har virket særdeles veloplagt og tændt i optakten til årets Tour de France og lovpriste i store vendinger den elektriske velkomst, rytterne fik under holdpræsentationen i Tivoli.

Hjemmebanen og de danske veje bliver en helt særlig oplevelse for stjernen, der på anden etape kommer tæt forbi sin egen private base nær Roskilde.

Herefter rykker feltet mod Nyborg over Storebæltsbroen, hvor vinden kan give et rygstød til den gule drøm – eller i værste fald fælde den. Vejrprognoserne er dog ikke noget, Mads Pedersen gruer for.

- Vi har 300 dage om året med modvind på Storebæltsbroen, så jeg tror, at medierne er mere spændte på den del, end vi er. Jeg vidste, at der ville være størst sandsynlighed for modvind på broen, men jeg tror ikke, at det er turen på broen, der vil skabe de største forskelle, lyder det.

Annonce:

Allerførst skal Touren dog lægge fra land i København. Pedersen har sat alle sejl mod gult farvand.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs Ekstra Bladets managereksperts optakt til løbet her:

Tourspillets ekspert: Her er holdet til 1. etape

Tourspillet: Her er ekspertens svar på dine spørgsmål

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: