Knaldet for doping: Nu vender lykken for ung dansker

- Jeg har haft nogle meget svære øjeblikke, siger 19-årige Mattias Skjelmose Jensen, som efter dopingkarantæne har fået kontrakt med Leopard Pro Cycling

Mattias Skjelmose Jensen under enkeltstarten ved DM i landevejscykling, i sommer. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Mattias Skjelmose Jensen under enkeltstarten ved DM i landevejscykling, i sommer. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

Efter ti måneders dopingkarantæne lysner det nu for det danske cykeltalent Mattias Skjelmose Jensen, som har fået en ny kontrakt fra nytår med Leopard Pro Cycling fra Luxembourg.

Den 19-årige dansker, der ses som et stort etapeløbs-talent, blev for et lille år siden idømt ti måneders karantæne af Den Internationale Cykelunion (UCI) for brud på antidopingreglerne.

Det skete, fordi han 26. maj sidste år afleverede en dopingprøve under etapeløbet Tour dy Pays de Vaud med spor af stoffet methylhexanamin, der er et præstationsfremmende middel.

Da både a- og b-prøve viste spor af stoffet, valgte UCI i samråd med antidoping-agenturet WADA at ikende ham ti måneders karantæne. En dom, som han var meget ked af, fordi han mente, at han uforvarende måtte have fået stoffet fra de kosttilskud, han har brugt.

- Jeg bliver en del af et af de bedste udviklingshold i verden, og det vil forhåbentlig udvikle mig som rytter. Holdet har et meget solidt set up og er et perfekt og trygt miljø for unge ryttere, siger han ifølge cykelholdets hjemmeside.

- Jeg lærte en masse sidste år. Jeg har haft nogle meget svære øjeblikke, og jeg vil gerne råde alle unge ryttere til aldrig at tage tilskud som multivitaminer, hvis de ikke er 100 procent sikre på, hvad det er, fortsætter han.

- Jeg er meget heldig med at have folk omkring mig, som tror på mig, og nu vil jeg gerne betale tilbage. Jeg vil gøre det godt i store løb som Tour de l'Avenir og ved VM,, lyder det fra Mattias Skjelmose Jensen.

Holdets manager Markus Zingen fortæller ærligt, at man havde betænkeligheder.

- Vi tøvede i starten, fordi vi ikke kunne ignorere hans karantænedom. Vi har taget vores tid til at tage beslutningen med indsamling af meninger og baggrundsviden, og nu er det vigtigt at lægge den historie bag os og fokusere på den kommende sæson.

Før sin karantæne vandt han i den danske landsholdstrikot Tour de Pays de Vaud, der er et af i alt syv etapeløb på UCI-kalenderen, men det resultat blev altså på foranledning af UCI blevet annulleret.

Selv om den normale straf for sådan en forseelse er to års karantæne, har UCI i dommen lagt vægt på, at Mattias Skjelmose Jensen på daværende tidspunkt ikke var myndig, og at han har indrømmet sin skyld. Derfor fik han straf-nedsættelse og var tilbage i sadlen denne sommer.

Se også: Nu taler dopingdømt dansker: 'Jeg har ikke indtaget stoffer'

Se også: Dopingfældet toprytter: 'Man skulle være ekstremt dum og uvidende'

Se også: Australsk sprinter vinder Tour de France-løb i Kina

Se også: Legende reddet ved et tilfælde: - Det kunne have været slut

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere