Kører for stærkt igen: Rolf Sørensen mister kørekortet

Rolf Sørensen er uden kørekort det næste halve år efter at have kørt for stærkt igen

Rolf Sørensen har mistet kørekortet (Foto: Jakob Jørgensen)
Rolf Sørensen har mistet kørekortet (Foto: Jakob Jørgensen)

Han var hurtig som cykelrytter, og han kører tilsyneladende også hurtigt, når han sidder bag et bilrat.

I hvert fald har retten i Odense afgjort, at Rolf Sørensen frakendes kørekortet ubetinget i seks måneder.

Det sker, fordi Rolf Sørensen 11. maj sidste år kørte mindst 92 km/t på Svendborgvej i Odense, hvor det maksimalt er tilladt at køre 60 km/t.

Da der er tale om cykellegendens tredje klip i kørekortet inden for de sidste tre år, så mister han nu kørekortet, og det rammer hårdt, da han i snit kører fra villaen i Vedbæk til arbejdspladsen i Odense et par gange om ugen.

- Rolf er ked af det og ærgerlig over det, for han bruger sin bil meget i forbindelse med sit arbejde. Og han er altså ikke én, der ligger og ræser på vejene i sin Fiat 500. Han har ikke kørt vanvidskørsel på noget tidspunkt, siger hans advokat Nick Langswager til BT.

Rolf Sørensen i Rabobank-tiden (Foto: Ole Steen)
Rolf Sørensen i Rabobank-tiden (Foto: Ole Steen)
 

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Rolf Sørensen til episoden, men hans advokat forklarer, at Rolf er helt klar over, at han må tage konsekvensen, når han igen har forbrudt sig mod færdselsloven.

Tilbage i 2009 kørte Rolf Sørensen også for stærkt, men her var frakendelsen af kørekortet kun betinget, og da han kørte eksemplarisk i årene derefter, var alt fint.

To klip i kørekortet i 2012 gjorde dog, at episoden i maj blev udslagsgivende, og siden skulle Rolf Sørensen igen have kørt for stærkt i en byzone i oktober 2015.

Sommerens store opgave for Rolf Sørensen er Tour de France, som han skal kommentere for TV2, men her regner man det mistede kørekort for en privat sag.

- Det får ingen konsekvenser for Rolfs ansættelse eller rolle under Tour de France, idet han ikke selv kører bilen, når kommentatorerne skal fra målby til målby under Touren, siger TV2s sportschef Frederik Lauesen til BT.

Rolf Sørensen kommenterer Tour de France sammen med Dennis Ritter og Jørgen Leth, og årets løb indledes 2. juli i Mont Saint-Michel.

Rolf Sørensen får brug for cyklen, når han skal på arbejde det næste halve år (Foto: Claus Bonnerup)
Rolf Sørensen får brug for cyklen, når han skal på arbejde det næste halve år (Foto: Claus Bonnerup)

Det velkendte kommentatorhold hos TV2 (Foto: Claus Bonnerup)
Det velkendte kommentatorhold hos TV2 (Foto: Claus Bonnerup)

Se også: Rolf Sørensen kom i Hall of Fame uden skelen til doping

Der blev fortalt røverhistorier for 20 år siden - og de fortæller dem endnu. Riis, Rolf og alle de andre har delt ud af deres erfaringer fra landevejen i en ny bog. (Foto: Ole Steen) Sport og Spil Fis i kasketten: Røverhistorier fra dansk cykelsports tunge drenge

169 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere