Kører med danskere - knaldet for EPO

Cykelrytteren Jarlinson Pantano er blevet testet positiv uden for konkurrence for brug af epo, oplyser UCI.

Jarlinson Pantano er taget for EPO. Foto: Ritzau Scanpix
Jarlinson Pantano er taget for EPO. Foto: Ritzau Scanpix

Den colombianske cykelrytter Jarlinson Pantano har afleveret en positiv dopingprøve. 

Det skriver Den Internationale Cykelunion (UCI) samt Pantanos hold, Trek, i pressemeddelelser mandag. 

Jarlinson Pantano blev testet uden for konkurrence, og prøven viste, at cykelrytterne havde stoffet erythropoietin, som også kaldes epo, i kroppen. 

Jarlinson Pantano vandt i 2016 en etape i Tour de France.

- Kontrollen var planlagt og udført af Cycling Anti-Doping Foundation, der er et uafhængigt organ i UCI, som definerer og varetager antidopingstrategien i cykling, skriver UCI. 

Ifølge meddelelsen blev Jarlinson Pantano testet uden for konkurrence 26. februar. 

30-årige Jarlinson Pantano har nu ret til at få foretaget en B-prøve. 

Hos Trek er man særdeles skuffede over nyheden, og holdet har suspenderet rytteren. 

- I overensstemmelse med vores nultolerancepolitik er han blevet suspenderet. 

- Vi holder vores ryttere og medarbejdere op mod de højeste etiske standarder, og vi vil agere og kommunikere, eftersom flere detaljer bliver tilgængelig, skriver Trek i en pressemeddelelse. 

Ud over at vinde en etape i Tour de France, så har Jarlinson Pantano også vundet etapesejre i Volta Ciclista a Catalunya i 2018, og i 2016 vandt han en etape i Schweiz Rundt, hvor han samlet blev nummer fire. 

Jarlinson Pantano skiftede til Trek i 2017 efter to sæsoner hos IAM Cycling.

Tiesj Benoot har ikke altid heldet med sig. Her ruller han over stregen på fjerde etape af Tour de France sidste år, hvor han styrtede på vejen mod målet i Sarzeau og havde ekstra god grund til at glæde sig til brusebadet. Foto: Ritzau Scanpix. Cykling Voldsomt uheld: Smadrede gennem bilens bagrude

Mads Würtz Schmidt har haft et elendigt forår. Foto: Tim De Waele Cykling Stortalent var helt væk: - Jeg røg ned i et sort hul

Michael Valgren får det svært i Flandern Rundt, mener Michael Rasmussen. Foto: Claus Bonnerup Cykling - Han har ikke noget at komme med

6 kommentarer
Vis kommentarer