Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata.
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder
annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil
fortsætte?
(En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere
her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal
overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at
annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar
nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge
annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en
uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel
indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der
foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Et komisk angreb i finalen får ikke mange roser med på vejen fra Ekstra Bladets cykelekspert Michael Rasmussen, der ellers hylder dagens etapevinder i sin Top og Flop fra 2. etape
Annonce:
Følger CyklingFølg Cykling
Der var dømt tidlig bjergetape i årets Tour de France.
Storfavoritten Julian Alaphilippe tog tyren ved hornene og kastede den røde klud ud i et angreb på dagens sidste bakkede udfordring små 15 kilometer fra mål.
Sidste års Tour-åbenbaring snuppede både etapesejr og den gule trøje, mens favoritternes interne kamp totalt udeblev.
Det ærgrer Ekstra Bladets cykelekspert Michael Rasmussen, at dagens to skrappe stigninger ikke blev brugt til at spille stort ud.
Annonce:
- Jeg synes, det blev lidt en klassementsmæssig fuser med de to store stigninger tidligt på etapen, som ikke rigtig bliver brugt til noget.
- Man kunne næsten fristes til at sige, at hvis de havde kørt de sidste to bakker og så 200 km flade kilometer inden, så ville resultatet være blevet det samme. Men okay, selvfølgelig er det noget, der sætter sig.
- I forhold til selve cykelløbet i dag må man bare sige, at Alaphilippe som den største favorit leverer varen. Det er altid en svær opgave på sådan en etape at have så stor favoritværdighed.
Alaphilippe en flot mand i gult.
- Så noterer jeg mig også Pierre Latours angreb. Det var ret komisk. Han angriber, hvorefter han få sekunder senere skal spænde sin cykelsko, og så sidder feltet altså i nakken på ham igen. Det er amatøragtigt gjort, må man sige, lyder det fra Rasmussen.
- Selvfølgelig skal man ikke spænde skoen på vej i angreb. Det har der været tid til i 170 kilometer på det tidspunkt. Det manglede bare, at han også skulle ned og aflevere regnjakke samtidig.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Michael Rasmussens Top og Flop
Dagens Top: Julian Alaphilippe
- Man må sige, han tager sagen i egen hånd. Da hans holdkammerat Jungels slår ud, så sidder de og kigger lidt. Alle ved, han angriber. Så gør han det, og ingen kører efter. Det er imponerende
- Men jeg tror, han skal være glad for, at Adam Yates kommer op. Det, tror jeg faktisk, redder gruppen foran. Yates tilstedeværelse gjorde, at trioen kunne hold hjem.
- Måske var Yates kørsel op til Hirschi og Alaphilippe det mest imponerende hele dagen, for han fik godt nok lukket det hul i et snuptag. Det lover virkelig godt for resten af Touren for ham. Det kan godt ske, at Yates alligevel burde koncentrere sig om det samlede klassement, når han er så godt kørende, som han åbenbart er.
Dagens Flop: Education First
- Det var en skidt holdpræstation i dag. I første omgang af Martinez, som vælter og ryger ned ret uprovokeret, ser det ud til. Men da han så ligger der, så reagerer holdet altså også enormt langsomt. Der skal sidde en mand nede ved ham med det samme.
- Martinez sad for længe og kæmpede alene, og det koster naturligvis anden gang, de skal op over bakken. Med tunge ben efter at have siddet alene i ti kilometer og forsøgt at lukke et hul.
- Det blev dyrt, for nu er der en outsider til Tour-sejren, der er spillet af banen. Han mistede mere end 3,30 minut. Det får de ikke mange blomster for.
- EF skulle have set mod Jumobo-Visma. Da Dumoulin styrter sidst på etapen, var de hurtige til at reagere. En holdkammerat er straks ved ham, står af cyklen og løber ham nærmest op til feltet igen. Det var fedt at se.
- Dagens flop kunne også være gået til Latour for hans mærkelige angreb eller til Cofidis’ Anthony Perez, der kæmpede om bjergtrøjen med landsmanden Cosnefroy i dag.
- Bjergtrøjen i dag er sikkert den eneste, han kommer i nærheden af i årets Tour, den smed han væk, da han ikke holdt tempo på stigningen, hvor Cosnefroy ellers var sat af.
- Han kom op igen og kunne så spurte sig til point, som gjorde, at det var Cosnefroy og ikke Perez, der kører i prikker mandag. Det er altså dumt, når man første har tilkæmpet sig sådan en mulighed.