Annonce:
Annonce:

Koncernen smuldrer: Bliver det til noget, Bjarne?

Bjarne Riis’ såkaldte koncern smuldrer, og han skal virkelig trække en stor kanin op af hatten for at undgå, at det stort anlagte projekt ender i fiasko

Hvornår kommer der nyt, Bjarne? Foto: Ernst van Norde
Hvornår kommer der nyt, Bjarne? Foto: Ernst van Norde
Annonce:
Følg Cykling

Fredag nås i Virtu Cycling Group et højdepunkt, når ‘koncernen’ afvikler sin årlige ‘business day’ med efterfølgende ‘legends dinner’ på det luksuriøse hotel Kellers Park i Vejle.

Internt er dagen en festdag, hvor sponsorer, partnere og andre, der lægger penge i forretningen, mødes.

Set udefra er det et højdepunkt, der snarere end en bjergtinde med udsyn til hele verden må sidestilles med en køretur over Storebæltsbroen.

Virtu-koncernen, som ejes af Bjarne Riis, Lars Seier Christensen og Jan Bech Andersen, er i 2019 kendetegnet af dundrende underskud, lukning af to cykelhold og senest en såkaldt kontrolleret nedlukning af den yderst ambitiøse, virtuelle træningsplatform Virtu Go, der må have været det eneste initiativ i Virtu-regi med økonomiske perspektiver, der kunne tilfredsstille investorerne.

Annonce:

Tilbage er der i realiteten en tøjbutik, et niche-rejsebureau og et cykelnetværk med knapt 400 medlemmer. 

Det er et temmelig beskedent udbytte af de efter sigende langt over 40 millioner kroner, som de tre ejere har skudt i foretagendet, siden det under stor ståhej blev lanceret på Hotel d’Angleterre i København i februar 2016.

Hvis ikke koncernen - som vel kun af beskedenhed ikke kaldes et konglomerat - skal ende i fiasko, skal Riis og hans kompagnoner meget snart hive en velvoksen kanin op af hatten.

Måske sker det netop fredag, når Bjarne Riis og administrerende direktør Anders Gram Simonsen hele to gange optræder for det store publikum med et oplæg, de har valgt at kalde ‘Drømmen om et dansk World Tour-hold’.

Rygtet vil vide, at Virtu har opkøbt World Tour-holdet Dimension Data, som i 2021 med en dansk hovedsponsor - det kunne godt være Velux-koncernen - står klar til at køre Tour de France i Danmark.

Annonce:

Det kan være sandt, men hvorfor så holde fast i, at det stadig blot er en drøm at etablere et World Tour-hold? Vi er snart midt i november, og om få uger afholder de professionelle hold deres første samling før den nye sæson.

Det er lidt sent blot at drømme om et World Tour-hold i næste sæson. Lige nu burde Riis være dybt begravet i forberedelser til sæsonen, hvis han skulle drive et World Tour-hold allerede i 2020.

Et andet scenario er, at Virtu ikke køber et hold, men at Riis blot har fået nyt job - for eksempel som World Tour-teammanager - og at Virtu så for ikke fuldstændigt at tabe ansigt engagerer sig økonomisk i Riis’ nye hold.

Uanset, om Virtu køber et hold eller blot lader flere års luftig managementsnak munde ud i at sikre Riis et fast arbejde, har jeg svært ved at se koncernen fortsætte ret meget længere i sin nuværende form.

Jeg har sværere og sværere ved at se, hvad Jan Bech Andersen får ud af at poste penge i et foretagende, der aldrig vil kunne give et afkast, der står mål med investeringen. 

Annonce:

Det samme gælder for så vidt Lars Seier Christensen, men han har et blødt punkt for sin nære ven Bjarne Riis, så han strækker sig nok lidt længere end Bech Andersen.

Den eneste, der står til at vinde, er Bjarne Riis, som ser ud til at gøre comeback i professionel cykelsport. 

Aflyser dansk 6-dagesløb

Fuglsang tester nyt hovedmål: - Jeg elsker det

Afslører i ny bog: Truede med at ødelægge Riis' hold

Riis lukker sit hold: Bekymring for fremtiden

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Det er en alvorlig situation, siger Mette
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: