Kontroversiel cykel-boss taber kampen mod kræften

Hollænderen Hein Verbruggen døde onsdag efter en lang kamp mod leukæmi

Hein Verbruggen i selskab med Lance Armstrong. Foto: AP
Hein Verbruggen i selskab med Lance Armstrong. Foto: AP

Den tidligere præsident for Den Internationale Cykelunion (UCI) Hein Verbruggen er død af kræftsygdommen leukæmi.

Det skriver det hollandske medie NOS onsdag.

Verbruggen blev 75 år, og han var fra 1991 til 2005 præsident for UCI, mens han i 1996 også blev medlem af Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Hollænderens eftermæle har fået nogle hak i tuden, efter at påstande om bestikkelse og dopingsager har belastet Verbruggen.

Blandt andre har den dopingdømte amerikaner Floyd Landis hævdet, at Verbruggen modtog bestikkelse fra Lance Armstrong for at dække over en positiv dopingprøve i 2001 for den skandaleramte cykelstjerne.

Verbruggen er dog aldrig blevet dømt trods anklagerne fra forskellig side.

Da han i 2005 overlod UCI-præsidentposten til Pat McQuaid, blev han udnævnt til ærespræsident for cykelsportens øverste organ.

Se også: Fuglsangs agent har travlt: Tilbuddene vælter ind

Se også: Bjarne Riis efter historisk triumf: Grav dig ned, Fuglsang!

Se også: Ny sublim præstation af Fuglsang: Satte de store igen!

Hans-Henrik Ørsted var indehaver af timerekorden på 48,14472 km i tidsrummet 9. september 1985 til 26. september 1986. Han vandt tre individuelle verdensmesterskaber, samt vandt bronze i 4 km forfølgelsesløb ved de Olympiske Lege 1980 i Moskva. Foto: Peer Pedersen Sport og Spil Husker du Hans-Henrik Ørsted: Slagsmål, rivalisering og forfølgelse

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere