Kristoff slår på ny Riis-stjerne i Qatar

Peter Sagan (Tinkoff-Saxo) måtte for anden gang se sig slået af Alexander Kristoff (Katusha) i en massespurt i Tour of Qatar, der er nået til 4. etape

Norske Alexander Kristoff vandt for anden gang i Tour of Qatar. (Foto: Zuma press)
Norske Alexander Kristoff vandt for anden gang i Tour of Qatar. (Foto: Zuma press)

Norske Alexander Kristoff (Katusha) nappede onsdag sin anden etapesejr i Tour of Qatar.

Sprinterne dominerede afslutningen på 4. etape, hvor feltet fik en pause fra den stride vind, som har præget store dele af cykelløbet.

Kristoff henviste Bjarne Riis' nye stjerne, Peter Sagan (Tinkoff-Saxo), og Nikias Arndt (Giant-Alpecin) til de næste pladser i den afsluttende massespurt.

Se også: Forsvarende mester tager førertrøjen i Qatar

27-årige Kristoff er i gang med en fin uge i Mellemøsten, efter at han mandag vandt løbets 2. etape.

I toppen af den samlede stilling var der ikke ændringer, men det lykkedes alligevel Maciej Bodnar (Tinkoff-Saxo) at komme nærmere klassementets førsteplads.

Den førende Niki Terpstra (Etixx-Quickstep) sad i den bageste del af feltet, da rytterne kørte over målstregen. Uheldigvis for Terpstra var feltet sprængt over i to, så han mistede fem sekunder til Bodnar.

Se også: 'Du får en ørefigen, hvis du skifter til Riis'

Den polske rytter er nu sammenlagt seks sekunder efter Niki Terpstra.

Tour of Qatar består af seks etaper og slutter på fredag.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere