Kunne have ryddet bordet: - Det undrer mig

Michael Rasmussen er ikke i tvivl om, at det fra start var planen at køre Julian Alaphilippe ud af podiepladserne. Han undrer sig over, at Ineos ikke tog både etapesejren og bjergtrøjen

Michael Rasmussen mener, at Julian Alaphilippe skuffede på dagens etape

Egan Bernal forsvarede sin gule trøje med bravour på 20. etape, og dermed var miraklernes tid forbi for Julian Alaphilippe, der helt sensationelt kæmpede med om Tour-sejren til det sidste.

Franskmanden blev ganske enkelt slagtet af de øvrige favoritter på Tourens sidste stigning til Val Thorens og ender med al sandsynlighed som nummer fem, når rytterne rammer Paris søndag.

Og det var også planen fra især Jumbo Visma og Steven Kruijswijk at presse den franske darling ud, mener Ekstra Bladets cykelekspert, Michael Rasmussen.

- Missionen var ret tydelig. Det handlede om at køre Alaphilippe ud af podiet i højere grad end om at vinde cykelløbet.

- Det er jo rigtig fint for Jumbo-Visma at få en mand på podiet, men det havde været endnu federe at se et væddeløb mellem Emanuel Buchmann og Steven Kruijswijk. Kruijswijk så god og solid ud, men da det endelig gjaldt, der smed han jo en hel del sekunder.

Artiklen fortsætter under billedet..

Julian Alaphilippe knækkede på sidste bjerg. Foto: GONZALO FUENTES/Ritzau Scanpix
Julian Alaphilippe knækkede på sidste bjerg. Foto: GONZALO FUENTES/Ritzau Scanpix
 

Steven Kruijswijk og Emanuel Buchmann var de eneste i klassementet, der reelt kunne presse Egan Bernal og Ineos, men angrebet kom aldrig rigtigt.

- Det helt store festfyrværkeri blandt favoritterne udebliver. Det havde været skønt at se cykelløbet blive åbnet for alvor på de sidste syv kilometer, men det var ryttere fra andet geled som Quintana, Barguil og Valverde, der forsøgte sig i stedet, siger Michael Rasmussen.

Han ærgrer sig over, at den afgørende etape blev halveret, så der blot skulle køres 59,5 kilometer.

- Det havde ikke ændret noget på Bernals sejr, men det kunne have ændret på de taktiske dispositioner.

- Det er den bedste, der vinder, og der er flot cykelløb, men det havde været bedre med fire timers flot cykelløb i stedet for en time og 50 minutter.

Artiklen fortsætter under billedet..

Egan Bernals sejr var aldrig i fare. Foto: MARCO BERTORELLO/Ritzau Scanpix
Egan Bernals sejr var aldrig i fare. Foto: MARCO BERTORELLO/Ritzau Scanpix
 

En længere etape kunne have bragt Movistar i spil til etapesejren og ikke blot anden- og tredjepladsen som gik til Alejandro Valverde og Mikel Landa.

- Det er lidt ærgerligt, men det skal ikke pille ved den store sejr, som Nibali kører hjem. Hvis etapen havde været 135 kilometer, så havde Movistar for alvor kunne drage fordel af at være så stærke, som de er, men nu ender de med at blive statister.

- Det undrede mig
Den sidste etape i Alperne endte med at blive en fuser, men Michael Rasmussen understreger, at Ineos på imponerende vis spillede en hovedrolle i, at løbet ikke eksploderede.

- Man må rose Ineos i dag. De sidder bare og er i fuld kontrol. Så meget at de giver både etapesejr og bjergtrøje væk. Bernal skulle bare blive nummer to på etapen for også at få bjergtrøjen, og det kunne han godt have håndteret.

- Jeg er helt sikker på, at de kunne have kørt dem ind og spurtet om etapesejren. Og der har Thomas tidligere vist sig stærk.

- Så det undrer mig, at de ikke gjorde det, men det er et udtryk for, at de gerne vil bevare den gode stemning. Hvis de havde taget bjergtrøjen og endnu en etapesejr, så kunne det være udtryk for enorm grådighed.

- Nu sørger de for, at der kommer en franskmand på podiet (Romain Bardet vinder bjertrøjen, red.). Det ved Bardet og AG2R godt, så måske det skal betales tilbage i løbet af sæsonen, siger Michael Rasmussen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

TOP OG FLOP


Michael Rasmussen udpeger TOP og FLOP efter hver etape.

Etapens TOP: Vincenzo Nibali

Vincenzo Nibali fik endelig sin etapesejr. Foto: MARCO BERTORELLO/Ritzau Scanpix
Vincenzo Nibali fik endelig sin etapesejr. Foto: MARCO BERTORELLO/Ritzau Scanpix
 

- Det er Nibali. Han viser endnu en gang, hvor holdbar han er, når vi kommer ind i tredje uge af så langt et etapeløb. Han er med til at starte udbruddet helt fra starten.

- Det er tegn på stor klasse, at han bliver bedre og bedre.

 

Etapens FLOP: Julian Alaphilippe

Julian Alaphilippe blev sat tidligt på 20. etape. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/Ritzau Scanpix
Julian Alaphilippe blev sat tidligt på 20. etape. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/Ritzau Scanpix
 

- Det går til Alaphilippe. Han bliver sat på et tidspunkt, hvor der stadig sidder 20 mand. Han er helt tom. Det ændrer ikke på, at han har kørt en fantastisk Tour. Men set i lyset af, hvad han har gjort hidtil, så var det ikke forventet, at han skulle falde af med så relativt lave stigningsprocenter.

- Tanken er bare tom. Han er brugt op på alle muligheder måder, og han har også allerede givet udtryk for, at han ikke skal køre gadeløb efter Touren. På trods af at han nok kunne hæve 150.000 kroner hver gang.

Det endte i total dominans, da Ineos snuppede både første- og andenpladsen. Foto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix Cykling - 27. jul. 2019 - kl. 16:48 Historisk triumf: Bernal kører til Paris i den gule trøje

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere