Kyllingen er bekymret: 'Fuglsangs sejr ændrer intet'

Jakob Fuglsang er med sin sejr ikke trådt ind blandt de største i cykelsportens hierarki. Han er, hvor han altid har været, lige efter de allerbedste, påpeger Ekstra Bladets cykelsports-ekspert, Michael Rasmussen

Hør mere her

En samlet sejr i Critérium du Dauphiné er en stor fjer i hatten for en cykelrytter, og Jakob Fuglsang har efter sin fornemme af slagsen da også høstet anerkendelse vidt og bredt.

I Danmark har reaktionerne selvsagt været tæt på euforiske, og den 32-årige midtjyde bliver fremhævet som en seriøs kandidat til det absolutte favoritfelt til Tour de France, der begynder 28. juni i Düsseldorf.

Ja, at Fuglsang i den grad gav alle de store baghjul må da have sendt ham op i cykelsportens allerøverste hierarki.

Nej, påpeger Ekstra Bladets cykelsports-ekspert, Michael Rasmussen.

- Ret beset er hierarkiet ikke ændret.

- Jakobs sejr er fantastisk - ingen tvivl om det. Men der har været omstændigheder, der har gjort, at det kunne lykkes, siger Michael Rasmussen.

Han fremhæver, at Fuglsang i flere år har været i stand til at køre resultater hjem i de store cykelløb - det har blot knebet med sejrene.

- Jakob er før blevet nummer tre i Schweiz Rundt, som de kører nu.

- Men denne gang stod sol, måne og stjerner bare rigtigt. Havde han ikke haft marginalerne med sig, kunne han have stået efter løbet med tre andenpladser i stedet for tre sejre, siger Michael Rasmussen.

Touren noget helt andet
De marginaler må han frygteligt gerne tage med sig til Touren, men der vil vi få et markant andet cykelløb at se.

- I Touren vil vi ikke se kaptajnerne isoleret, som det skete på den sidste etape i Dauphiné. Her vil Froome sidde med alle sine hjælpere, og det samme vil Nairo Quintana og Richie Port, siger Michael Rasmussen.

Han har ikke helt fidus til, at Astana kommer til at bakke Jakob Fuglsang helhjertet op. Den hidtil dårlige sæson og medkaptajn Fabio Aru er nemlig ikke garant for noget som helst.

- Aru har hidtil ikke vist sig som den store holdspiller, og Astana har gang på gang formået at formøble det, siger Michael Rasmussen, der dog forventer, at vi allerede på 5. etape til Planche des Belles Filles får nogle svar om Astanas styrke.

- Meget bliver afgjort på 5. etape - derfra bliver det lettere at træffe beslutninger.

- Taber man to minutter der, så skal man revurdere taktikken, siger Michael Rasmussen.

Se også: Legende til Ekstra Bladet: Derfor kan Fuglsang vinde Tour de France

Se også: Froome efter Fuglsang-lussing: Jeg bliver bedre i Touren

Se også: Bjarne Riis efter historisk triumf: Grav dig ned, Fuglsang!

Sejren åbner store perspektiver fra Jakob Fuglsang i Tour de France, tilsiger statistikken, og Henrik Elmgreen er enig. Foto: AP Cykling - 11. jun. 2017 - kl. 18:43 Ekspert om Fuglsang i Tour’en: Nu er han tæt på de bedste

Se også: Fuglsangs største triumf: Ufatteligt!

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere