Annonce:
Annonce:

Kyllingen hylder dansk show: - Vi bliver bare forkælet

Ekstra Bladets cykelsportskommentator, Michael Rasmussen, er imponeret over Magnus Cort, der spurtede sig direkte ind i historiebøgerne ved at vinde 10. etape af Giro d'Italia

Se Magnus Cort spurte sig til sejren her. Video: Discovery Networks
Annonce:
Følg Cykling

Regnen væltede ned, mens Magnus Cort gav alle konkurrenterne tørt på.

Den danske EF Education-rytter viste sin klasse på 10. etape af Giro d'Italia, da han først sneg sig væk fra feltet og siden sejrede i en spurt fra det førende udbrud.

Dermed blev bornholmeren den blot tredje dansker i historien, som har prøvet at vinde etaper i samtlige tre Grand Tours.

Det er i sig selv imponerende, men samtidig ikke overraskende, mener Ekstra Bladets cykelsportskommentator, Michael Rasmussen. Han har ikke været i tvivl om, at den spurtstærke herre før eller siden ville få hul på bylden i Italien.

- Det var ret forudsigeligt. Han har lagt i ovnen til den her sejr i noget tid, og når han havner i et udbrud, er der jo ikke en eneste mand i feltet, som har lyst til at sidde med Magnus. Han er bare modbydelig stærk, siger Rasmussen.

Annonce:

- Han har været på rette vej og kørt sig i form undervejs. Han er en af de ryttere, som er enormt holdbare. Cort er god til etapeløb og evner at kapere den konstante belastning, det er at køre den type løb. Når man er i et sådan et lukket system, som et etapeløb er, er der folk omkring en, som bliver svagere og dårligere hver dag. Evnen til at restituere betyder enormt meget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ekstra Bladets cykelsportskommentator, Michael Rasmussen, er imponeret over Magnus Cort i kølvandet på danskerens første Giro-etapesejr. Foto: Claus Bonnerup
Ekstra Bladets cykelsportskommentator, Michael Rasmussen, er imponeret over Magnus Cort i kølvandet på danskerens første Giro-etapesejr. Foto: Claus Bonnerup
 

Skibby har fået selskab
For få dage siden var Jesper Skibby den eneste dansker, der havde prøvet at køre først over stregen i både Giroen, Touren og Vueltaen. Men halvvejs gennem dette års italienske rundtur har Mads Pedersen (Trek-Segafredo) og Magnus Cort nu tilsluttet sig den tidligere TVM-rytter.

- Både Magnus og Mads bekræfter jo bare, at de hører til den øverste del af cykelhierarkiet. Vi bliver bare forkælet i de her år med mange store danske cykelpræstationer, siger Rasmussen.

Og der kan meget vel være mere hæder på vej i den næste Grand Tour for tirsdagens triumfator. Cort har således formlen på sommer-succes dugfrisk i hukommelsen med tanke på etapesejren i sidste års Tour de France.

- Der er jo ikke nogen tvivl om, at Magnus bliver en del af EF Educations Tour-hold. Sidste år fandt han ud af, at det var rigtig fint at køre Giro d'Italia for at komme i form. Nu kan man sige, at han allerede er i form. Men han skal også køre endnu stærkere for at vinde i Touren, fordi niveauet er højere der, end tilfældet er i Giroen, fortæller Michael Rasmussen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:

... Se billederne

Annonce:
Annonce:
Annonce: