Kyllingen ikke optimist på Danmark vegne

Otte danske ryttere til VM skal ikke sidestilles med dansk succes ved landevejsløbet i Østrig, mener Ekstra Bladets cykelekspert

Michael Rasmussen er Ekstra Bladets faste cykel-ekspert. Foto: Olivia Loftlund
Michael Rasmussen er Ekstra Bladets faste cykel-ekspert. Foto: Olivia Loftlund

For første gang siden 2004 kommer Danmark i år til at stille op med otte ryttere ved herrernes landevejsløb, når der afholdes VM i cykling i Østrig til september.

Danmark har efter en række flotte resultater nemlig sikret sig en plads i top-ti på UCI's verdensrangliste.

Men et hold med det maksimale antal ryttere betyder ikke nødvendigvis, at der venter succes i Tyrol, når det går løs til VM 30. september, mener Ekstra Bladet cykelekspert Michael Rasmussen.

Se også: Ikke sket i 14 år: Fantastiske forhold for Danmark ved VM

Ruten er afgørende
Weekendens EM i Glasgow blev en skuffende forpremiere på VM for det danske mandskab, der kun havde to ryttere, som kom igennem ruten.

Det bliver heller ikke meget mere, man kan forvente, at landstræner Anders Lund kan få ud af det danske hold til VM, vurderer Michael Rasmussen.

- Den VM-rute, der skal køres, er enormt hård. Jakob Fuglsang kan komme til at spille en rolle i finalen som dansk kaptajn. Han har før vist, at han kan gøre det i hårde endagsløb som Lombardiet Rundt og OL uden at have holdkammerater omkring sig, men vores chancer er ikke store.

Dette års rute omkring Østrigs andenstørste by Innsbruck i hjertet af alperne er for rigtige bjergryttere, og det kommer med stor sandsynlighed til at gå stærkt på de sidste omgange. Derfor får kaptajn Fuglsang nok kun gavn af sin danske løjtnant fra Touren tidligere på sommeren. 

- Jesper Hansen er det åbenlyse svar, som hjælper for Fuglsang. Han er bjergrytter, og han kender Jakob. Så må vi se, hvor langt de andre kan holde, men der er ikke nogen tvivl om, at ruten er for hård til Valgren og Cort. Det er et long shot, at Christoffer Juul skal kunne være med, men det vil omvendt også være meget at forlange af så ung en mand, fortsætter Michael Rasmussen.

 

Så mange point har danskerne fået

Opgørelsen fra UCI tal sit tydelige sprog. Michael Valgren har med to sejre i endagsklassikere i foråret været den bedste rytter for Danmark i 2018. Valgrens holdkammerat Jakob Fuglsang kommer ind på pladsen bag ham.

  1. Michael Valgren 1606
  2. Jakob Fuglsang 1478
  3. Mads Pedersen 888
  4. Magnus Cort 679
  5. Søren Kragh Andersen 526,36
  6. Jesper Hansen 448
  7. Alexander Kamp 335
  8. Mikkel Bjerg 329

Kilde: UCI

Sydamerikanske favoritter
Italien topper listen over nationer, der har fået flest point i denne sæson, men det er en anden nation, der har de bedste kort på hånden, vurderer Michael Rasmussen:

- Colombia har et rasende stærkt hold. De har i hvert fald nogen, der kan få røven med sig på de stejle bakker. VM bliver for de absolutte bjergryttere som Vicenzo Nibali eksempelvis, men som hold er Colombia klart de stærkeste.

Med ryttere som Nairo Quintana og Egan Bernal, Esteban Chaves og Miguel Ángel López har colombiansk cykelsport aldrig nogensinde før produceret så mange store bjergryttere i samme generation. Men det er en anden stor rytter i feltet, som Michael Rasmussen håber vinder sin første VM-titel.

- Som altid, når der køres VM, håber jeg, at Valverde vinder. Det vil være en flot milepæl i en stor karriere. Han er den rytter i historien med flest VM-medaljer, men han mangler stadig en sejr, og den har han gode muligheder for at kunne tage i år, mener den tidligere Rabobank-rytter.

Spanieren har vundet intet mindre end to sølv- og tre bronzemedaljer til diverse VM-løb gennem årene, men medaljen af dyreste karat mangler endnu i en ellers storslået karriere.

Se også: Dansk landstræner skuffet: - Absolut ikke, hvad vi havde håbet

Se også: Vandt medalje ved OL: Nu snupper dansker også EM-medalje

1 af 2 De danske cykelstjerner får et svært VM i landevejsløb, hvor feltet skal prøve kræfter med de østrigske alper. Foto: AP/Cornelius Poppe
2 af 2 Michael Rasmussen er Ekstra Bladets faste cykel-ekspert. Foto: Olivia Loftlund
19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere