Kyllingen løfter sløret: - Det taler de om

Der bliver glattet ud og ønsket tillykke, når Tour de France-rytterne kører paradekørsel ind til Paris på årets sidste etape, fortæller Michael Rasmussen

Michael Rasmussen kommenterer årets Tour de France efter sidste etape.

Australske Caleb Ewan leverede et fornemt hattrick, da han tog sejren på Champs-Élysées på Tour de Frances sidste etape.

Inden da havde rytterne traditionen tro kørt paradekørsel med champagne og småsnak i roligt tempo frem mod massespurten i Paris.

Den tradition glæder Ekstra Bladets cykelekspert, Michael Rasmussen, der har gennemført Tour de France tre gange.

- Det er rigtig, rigtig fint, at der er tid til det, for cykelløbet er overstået på det tidspunkt.

- De er ret beset færdige, og selvfølgelig skal de have tid til at fejre hinanden. De kan køre og klappe hinanden på skulderen og snakke de sidste tre ugers strabadser igennem, siger han og løfter sløret for, at der ikke kun ønskes tillykke undervejs.

- Man kan også lige få forsonet med dem, man har kørt og delt øretæver ud med oppe i Nordfrankrig - og med ham der idioten, der skubbede en ind over en rundkørsel, så man var nødt til at hoppe. Alle de ting er der tid til lige at få snakket om derude, siger Michael Rasmussen, der ikke bryder sig om at kalde sidste etape for ren paradekørsel.

Artiklen fortsætter under billederne..

Julian Alaphilippe og Geraint Thomas fik sig en snak efter tre ugers kamp om podiepladserne. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/Ritzau Scanpix
Julian Alaphilippe og Geraint Thomas fik sig en snak efter tre ugers kamp om podiepladserne. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/Ritzau Scanpix

Peter Sagan og Egan Bernal havde også tid til en sludder. Foto: GONZALO FUENTES/Ritzau Scanpix
Peter Sagan og Egan Bernal havde også tid til en sludder. Foto: GONZALO FUENTES/Ritzau Scanpix
 

- Der bliver altså kørt om kap i Paris. Det er sprinternes VM, det skal man slet ikke underkende på nogen måder, siger han.

Langt over middel
Egan Bernal forsvarede som forventet sin trøje i Paris, efter han reelt sikrede sig sejren på lørdagens afsluttende bjergetape. Udover historiens første sydamerikanske sejr vil årets Tour de France dog også blive husket for godt cykelløb.

- Det har været et Tour de France langt over middel. Der har været spænding lige indtil sidste dag. Det var helt indtil lørdag, at der skete ændringer på podiet.

- At Alaphilippe laver sådan et nummer, som han gør, er jo også med til at gøre det interessant, siger Michael Rasmussen.

Han mener ikke, at aflysningen af 19. etape og den korte 20. etape har ødelagt løbet.

- Når alt det er overstået, så ændrer det ikke på helhedsindtrykket: At det har været en superfed Tour.

Jakob Fuglsang udgik efter et grimt styrt inden Alperne. Det ærgrer Michael Rasmussen, der heller ikke er synderligt imponeret over den danske indsats.

- Overordnet set har de ikke fyldt de ni pladser ud, som de gjorde på startlisten. Det må man være ærlig at sige. Selfølgelig er Fuglsang et enormt savn, men der er også andre, der i den grad har glimret ved deres fravær, siger han.

Du kan læse, hvem der gør sig fortjent til Michael Rasmussens top og flop mandag i Ekstra Bladet og på ekstrabladet.dk

--------- SPLIT ELEMENT ---------

 

TOP OG FLOP


Michael Rasmussen udpeger TOP og FLOP efter hver etape.

Etapens TOP: Caleb Ewan

Caleb Ewan lavede hattrick på årets sidste etape. Foto: CHRISTIAN HARTMANN/Ritzau Scanpix
Caleb Ewan lavede hattrick på årets sidste etape. Foto: CHRISTIAN HARTMANN/Ritzau Scanpix
 

- Et hattrick er svært at slå.

- Der var fire mand, der kunne vinder spurten, og det endte med at den lille raket lavede hattrick. Lotto-Soudal vinder deres fjerde sejr, og det er ret vildt, at der er tre hold, der tager 12 etapesejre tilsammen.

 

Etapens FLOP: Elia Viviani og Deceuninck Quick-Step

Maximiliano Richeze (th) blev nummer fire, men Elia Viviani var helt væk fra fronten i den afsluttende spurt. Foto: CHRISTIAN HARTMANN/Ritzau Scanpix
Maximiliano Richeze (th) blev nummer fire, men Elia Viviani var helt væk fra fronten i den afsluttende spurt. Foto: CHRISTIAN HARTMANN/Ritzau Scanpix
 

- Deceuninck Quick-Step har siddet og ført hele dagen for Viviani, og så lykkedes det ikke. De har ikke fået noget for pengene i dag.

 

Michael Rasmussen har haft et par hede dage i Frankrig efter sin kritik af Nairo Quintana. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix Cykling - 23. jul. 2019 - kl. 16:48 Kyllingen i shitstorm: - Det er kørt helt af sporet

Se også: Slem forskrækkelse til Geraint Thomas: Australsk etapesejr

 

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere