Kyllingen: Måske får Bjarne sit eget Saxo-hold

- Hvordan vil de danske ryttere på holdet reagere? Det bliver næppe lettere for dem nu, siger Michael Rasmussen

- Hvordan vil Contador, der var tæt på Bjarne Riis, reagere, spørger Michael Rasmussen (Polfoto)
- Hvordan vil Contador, der var tæt på Bjarne Riis, reagere, spørger Michael Rasmussen (Polfoto)

- Det er ikke voldsomt overraskende, at deres veje skille efter kort tid med den rollefordeling, siger den tidligere toprytter og Ekstra Bladets Tour-kommentator Michael Rasmussen om nyheden om, at Oleg Tinkov har suspenderet Bjarne Riis fra Tinkoff-Saxo.

- Men timingen er sgu godt nok elendig for holdet. Bjarne har stor betydning for rytterne, og det her sker præcis, hvor de første klassikere skal køres. Det er et signal om usikkerhed og ustabilitet på den sportslige front. Det ligner ikke noget frodigt klima at være cykelrytter i, siger han.

- Bjarne har historisk altid haft et meget tæt forhold til og har især haft indflydelse på sine topryttere, som han godt kan lide at have med at gøre.

Se også: Vodkaklovnens vanvittige vådeskud

- Det bliver interessant at se, hvordan de reagerer. Jeg tror da nok, at Alberto Contador kører på holdet på grund af Bjarne – og Tinkovs mange millioner, selvfølgelig.

- Og hvordan vil de danske ryttere på holdet reagere? Det bliver næppe lettere for dem nu, siger Michael Rasmussen og løfter et interessant tema:

- Det bliver meget interessant at følge udviklingen omkring Saxo Bank, for jeg har indtryk af, at de er tæt knyttede til Bjarne. Måske vil han igen få sit eget cykelhold, lyder det interessante forslag fra Michael Rasmussen.

Se også: Tavshed fra Riis' venner i Saxo Bank

Han understreger, at han ikke kender detaljerne bag suspensionen.

- Vi ved jo ikke, hvor det her ender. De to har før været væk fra hinanden og så tætte igen. Men det er godt nok svært at se ham tilbage igen hos Tinkov.

- Har han en fremtid i cykelsporten?

- Det her betyder ikke, at Bjarne er færdig, for han har en stor stjerne i international cykling. Men mon ikke han vil tage en lille pause, og de positioner, der er ledige lige nu, er nok ikke lige ham. Han vil jo næppe være assisterende sportsdirektør.

Se også: Riis suspenderet fra Tinkoff-Saxo

- Hvordan ser du på Oleg Tinkovs opførsel i denne sag?

- Den ligger jo fint i tråd med hans måde at agere på. De er et umage par, den sindige vestjyde og den højtråbende russer. Det er ikke fælles fodslag, der har bragt dem sammen men en masse millioner.

- Jeg så Tinkovs udfald mod Matti Breschel efter Milano-Sanremo. Det er fint nok at sige, at nogen har begået fejl, men man behøver jo ikke skrige det ud til hele verden. Sådan noget giver bare et dårligt klima at arbejde i, siger Michael Rasmussen.

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere