Kyllingen med brutal besked: Glem det, Bjarne!

Drømmen om et dansk professionelt cykelhold er på vej til at blive ført ud i livet af kontinentalholdet Riwal, mens Bjarne Riis fortsat kun har luftige idéer og smarte business-vendinger at byde på, skriver Michael Rasmussen

Kyllingen nævner, at det ville være godt for dansk cykling atter at få et professionelt hold. Det behøver dog ikke være Bjarne Riis, der er manden bag. Foto: Claus Bonnerup
Kyllingen nævner, at det ville være godt for dansk cykling atter at få et professionelt hold. Det behøver dog ikke være Bjarne Riis, der er manden bag. Foto: Claus Bonnerup

MENS BJARNE RIIS hen over sommeren igen har fået tv-tid og spalteplads til at efterlyse sponsorer til sit luftige cykelholdsprojekt, er rivalerne i det hjemlige felt med hårdt arbejde og omtanke ved at føre drømmen om et dansk professionelt cykelhold ud i livet.

Det odenseansk baserede Riwal Ceramic Speed har indgivet ansøgning om i næste sæson at køre i cykelsportens 2. division som såkaldt prokontinental-mandskab. Organisationen er på plads, pengene er på plads. Hele setup’et, som man siger, er på plads.

Det er mere, end hvad Bjarne Riis og milliardærerne Lars Seier Christensen og Jan Bech Andersen har opnået, siden de to førstnævnte på et mindeværdigt pressemøde på Hotel D’Angleterre i februar 2016 præsenterede den største pose varme luft, der til dato er pustet op i dansk cykelsport, nemlig det såkaldte Riis-Seier Project.

TRODS DET FAKTUM, at Bjarne Riis stadig er det største navn i dansk cykling, og til trods for, at Lars Seier Christensen og senere Jan Bech Andersen må skønnes at have vidt forgrenede, internationale netværk, har ikke én eneste hovedsponsor vist interesse for at finansiere et World Tour-hold med de ikke under 100 millioner kroner, et stærkt hold på det niveau kræver.

Bjarne Riis og Lars Seier. Foto: Mikkel Tariq.
Bjarne Riis og Lars Seier. Foto: Mikkel Tariq.

Virtu Cycling Group, som Riis’ såkaldte koncern nu kaldes, måtte endog sidste år selv sponsorere koncernens to cykelhold, et kontinentalhold for herrer og et World Tour-damehold. Først i år – her umiddelbart før Danmark Rundt – meldte internetvirksomheden Waoo sig som sponsor. Men kun i et halvt år og formentlig for en sum, der ikke overstiger en million kroner.

DET VILLE VÆRE godt for dansk cykling atter at få et professionelt hold, men det behøver ikke at være Bjarne Riis, der er manden bag. Og det bliver det efter min bedste overbevisning heller ikke. Hans drøm om et dansk storhold med Jakob Fuglsang som kaptajn og en stribe storsponsorer samlet under paraplyen ’Made in Denmark’ er og forbliver en drøm.

Riis kalder sit projekt nyskabende og visionært og sigter mod 2021, hvor Tour de France muligvis begynder i København. ’Kunne det ikke være fedt?’ spørger han retorisk, når han har pakket det hele ind i business-fraser, som man normalt går flere år på Copenhagen Business School for at lære.

HAN TALER OM  ’gamechange’, ’commitment’, ’alignment’, ’mindset’, ’awareness’ og ’strategi’. Det er – undskyld mig – CBS-bullshit, som er løsrevet fra cykelsportens virkelighed. I store træk uimodsagt har Riis kunnet holde sin drøm i live i medierne, og hvert år lige før Tour de France har han sikret sig fornyet omtale, så de danske reportere kunne rende rundt i Tour-karavanen og indhente reaktioner fra arrangører, sponsorer, teamejere og managere.

Kyllingen har svært ved at se Riis' drøm blive ført ud i livet. Foto: Ernst van Norde.
Kyllingen har svært ved at se Riis' drøm blive ført ud i livet. Foto: Ernst van Norde.

I år affødte det skuldertræk og overbærende grin, når ’det årlige Bjarne Riis-spørgsmål’ blev stillet ved busserne. Imens sad Riis hjemme i TV 2-studiet og klogede sig og plejede sit ’brand’. Han havde nok tjent sin drøm bedre ved faktisk at befinde sig i Tour-karavanen for at pleje sine forbindelser i branchen.

DEN SENESTE VERSION af Riis’ drøm er idéen om, at for eksempel ti sponsorer deles om at finansiere et storhold. Jeg har meget svært ved at se, at dette koncept holder. Jeg har svært ved at tro på, at der skulle findes ti filantroper, som vil lægge måske 10 millioner kroner hver uden at få sit navn på trøjen. Hvorfor pokker skulle de gøre det?

Mens Riwal i ro og mag har forberedt sit skridt op i hierarkiet og har lagt et solidt fundament, har Riis netop fyret landets mest erfarne sportsdirektør på kontinentalniveau, nemlig den af rytterne højt påskønnede Michael Skelde. Det har kun yderligere fået grunden under ’koncernen’ til at skælve. Det hele sejler, siges det.

Jeg tror simpelt hen ikke på, at Riis’ drøm – i den form, som den er beskrevet nu – nogensinde kan blive ført ud i livet. Skærer man hans luftige business-vendinger væk, er der ganske enkelt intet andet tilbage end en tynd idé og et alt for spinkelt håb.

Se også: Vandt medalje ved OL: Nu snupper dansker også EM-medalje

Se også: Undres over dansk stjernes kæmpe transfer: - Det handler om penge

Se også: Landevejens største mirakel: Var tæt på at dø seks gange!

192 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere