Kyllingen om Riis: Ingen skal savne ham - hans rolle er udspillet

Dansk cykling klarer sig glimrende uden Bjarne Riis, som vist også selv har indset, at hans rolle i professionel cykling er udspillet, skriver Michael Rasmussen

Bjarne Riis og Lars Seier Christensen har i mere end et årti samarbejdet om cykelprojekter, men de har ikke haft held til at skabe et nyt World Tour-hold. Foto: Ritzau Scanpix / Tariq Mikkel Khan.
Bjarne Riis og Lars Seier Christensen har i mere end et årti samarbejdet om cykelprojekter, men de har ikke haft held til at skabe et nyt World Tour-hold. Foto: Ritzau Scanpix / Tariq Mikkel Khan.
Følg Cykling

Frygten for dansk cyklings undergang var udtalt, da først Bjarne Riis og siden Michael Skelde måtte lægge deres professionelle cykelhold i graven. Færre talenter ville få chancen, forlød det, men det har vist sig, at frygten var aldeles ubegrundet.

Der er ganske enkelt ingen grund til at savne Riis i den sammenhæng. Nærmere tværtimod. I hans tid på World Touren var de danske ryttere med få undtagelser kanonføde i den store krig på landevejen. De skulle agere hjælperyttere for de store stjerner, og de nåede aldrig længere i karrieren end til at være trækdyr.

Uden Riis og hans World Tour-hold - og uden Skeldes prokontinentalhold - er der ingen badebilletter til danske kontinentalryttere. Mens Riis gav chancen til alt for mange unge ryttere, som ganske enkelt ikke havde talentet, er det i dag kun det rå og usminkede talent, der finder vej til cykelsportens højeste niveau.

Michael Rasmussen sammen med Rolf Sørensen under Tour de France 2016. Dengang som nu er de kommentatorer for henholdsvis TV 2 og Ekstra Bladet. Foto: Claus Bonnerup.
Michael Rasmussen sammen med Rolf Sørensen under Tour de France 2016. Dengang som nu er de kommentatorer for henholdsvis TV 2 og Ekstra Bladet. Foto: Claus Bonnerup.

Der er de ikke længere bare henvist til at slide for andre. De får chancen selv, og de griber den, hvilket Mads Pedersens andenplads i Flandern Rundt er et eksempel på. Han har skabt sig plads på World Touren uden den motor, som Riis' hold havde ry for at være, og det samme har ryttere som Søren Kragh Andersen og Magnus Cort.

Imens har Riis hyret Skelde til at drive sit kontinentalhold, som for mig at se er et projekt, der aldrig udvikler sig til mere. Det er et hyggeprojekt, som dog i det mindste leverer turguider til netværket Virtu Business Club, så erhvervsfolk kan cykle en tur med ryttere, der lugter lidt af stjerne.

Noget tyder på, at Riis selv har indset, at hans rolle i professionel cykelsport er udspillet. Han har aktivt arbejdet på at få afsat en af sine bedste ryttere på kontinentalholdet, nemlig Kasper Asgreen, som for nylig røg til World Tour-holdet Quick-Step. Det tager jeg som tegn på, at hans ambitionsniveau på egne vegne er temmelig lavt, og at han allerede nu har udelukket muligheden for at skabe et professionelt hold næste år.

Riis synes at have opgivet World Tour-drømmen. Han er åbenlyst mere optaget af sin erhvervskarriere, selv om den heller ikke synes at være i strålende udvikling. Ikke meget er sket, siden han og Lars Seier Christensen i februar 2016 serverede den tyndeste kop te nogensinde, da de præsenterede deres projekt på et pressemøde på Hotel d'Angleterre i København.

Lars Seier Christensen og Bjarne Riis er de oprindelige bagmænd i virksomheden Virtu Cycling Group. Siden er også rigmanden Jan Bech Andersen kommet til i ejerkredsen. Foto: Ernst Van Norde.
Lars Seier Christensen og Bjarne Riis er de oprindelige bagmænd i virksomheden Virtu Cycling Group. Siden er også rigmanden Jan Bech Andersen kommet til i ejerkredsen. Foto: Ernst Van Norde.

Riis skal bruge 60 millioner for at etablere et hold på World Tour-niveau, og de penge har han end ikke med rigmændene Jan Bech Andersen og Lars Seier Christensen i ryggen kunnet rejse. Ingen sponsor har villet betale, og man må efterhånden overveje, om det er Riis selv, der er problemet.

Det momentum, han engang havde, er væk, for det er efterhånden længe siden, han var en del af sporten på øverste plan. Sidst, vi så noget til ham, var vel, da han cyklede rundt på en græsmark i Italien iført garbadinebukser og pullover og underviste sit kvindehold i positionskamp i feltet.

Riis er fortsat plettet af 'Rapport om doping i dansk cykelsport', som blev udgivet i 2015. I den blev Riis erklæret utroværdig og uværdig til at arbejde i cykelsporten, og det officielle sportsdanmark har ikke ændret syn på ham siden da.

Når man så dertil lægger, at hans betydning for dansk cyklings udvikling har været stærkt overvurderet, forstår man bedre sponsorernes tilbageholdenhed.

Mens talenterne stråler, og cykelsporten blomstrer i en epoke uden Riis, bliver det sværere og sværere at se, hvilken rolle han skulle spille i fremtidens cykelsport.

Cykelboss går i kødet på Bjarne Riis

Karrieren endt i blindgyde: Nu samler Riis dansk stortalent op

Brøndby-rigmand kaster millioner i Riis-hold

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.