Kyllingen om Tour-mystik: - Det er for vanvittigt

Michael Rasmussen undrer sig gevaldigt over Rohan Dennis' exit - og ikke mindst måden det blev kommunikeret

Michael Rasmussen giver sit besyv med efter den besynderlige historie med Rohan Dennis.

Simon Yates snuppede sejren, men det var en helt anden rytter, der stjal showet på 12. etape.

Midtvejs på etapen udgik Rohan Dennis pludseligt - uden at have været involveret i styrt og uden tegn på sygdom. Hans hold, Bahrain Merida fulgte op med et kryptisk opslag på Twitter.

- Vores prioritet er helbredet hos alle vores ryttere, så vi vil indlede en øjeblikkelig undersøgelse, men vil ikke kommentere yderligere, før vi har fundet ud af, hvad der skete med Rohan Dennis, lyder det fra holdet.

Efter løbet var Bahrain-Meridas ledende sportsdirektør Gorazd Stangelj et stort spørgsmålstegn.

- Vi så hans cykel holde bag bilen i spisezonen, og så stoppede vi. Vi kunne ikke køre mod kørselsretningen, så jeg ringede til bilen og bad om at få Rohan i røret og få ham til at køre videre. Det ønskede han ikke, sagde han blandt andet i interviewet, som du kan læse her:

Rohan Dennis er ude af årets Tour de France. Foto: Tariq Mikkel Khan Cykling - 18. jul. 2019 - kl. 18:10 Cykel-boss efter mystisk hændelse: - Jeg er forvirret

Fransk tv mener at vide, at Rohan Dennis var i et ophedet skænderi ved Bahrain Merida-bilen kort inden sit exit. Og hvis det virkelig er et skænderi, der har udløst balladen, så er det en skandale, mener Ekstra Bladets cykelekspert, Michael Rasmussen.

- Uanset hvad der er sket, så er det for vanvittigt, hvis det er en diskussion, der er årsagen til det. Det er ikke sygdom, for manden går rundt og ser frisk ud. Hvis det er en diskussion mellem ham og folk i bilen, der er årsagen, så kan det nærmest ikke forklares, lyder det fra en forbløffet Michael Rasmussen.

Han undrer sig over, hvorfor holdet ikke melder klart ud, hvorfor verdensmesteren i enkeltstart stod af - i øvrigt dagen før Tour de Frances eneste enkeltstart.

- Hvorfor i alverden skal vi rende og vente på det? Hvorfor skal der endnu mere mystik ind i det?

- Nu har vi snakket en del om Astana de seneste dage, men det tyder da på, at noget er helt galt på sådan et hold.

Artiklen fortsætter under billedet..

Der var stor mystik om Rohan Dennis' exit. Foto: Tariq Mikkel Khan
Der var stor mystik om Rohan Dennis' exit. Foto: Tariq Mikkel Khan

Uventet stort udbrud
Selve etapen bød på et gigantisk udbrud med 40 mand - heriblandt danske Michael Mørkøv og Michael Valgren, der endelig slap med i et udbrud efter flere forsøg.

- Det var nærmest som forventet med det store udbrud. Jeg havde ikke lige forestillet mig, at det skulle være med 40 mand. Men jeg hørte, at Michael Valgren sagde, at han var lidt irriteret over, at der var så mange gode med.

- Men det er jo Tour de France. Der er jo ikke nogen udbrud, der bliver kørt til ende, uden der sidder dygtige ryttere i blandt.

Det store udbrud var meget længe om at blive etableret, men det er der ikke noget mærkeligt i, mener Michael Rasmussen.

- Alle vidste godt, at dagens udbrud ville holde til mål. De vidste godt, at vinderen skulle findes derude, så derfor var der mange, der havde lyst til at komme med, siger Michael Rasmussen.

Simon Yates, Gregor Mühlberger og Pello Bilbao sad alene til sidst - og her var førstnævnte hurtigst. Særligt på grund af en enkelt detalje.

- Det er de tre bedste bjergryttere, der sidder tilbage, men der må sidde et par sportsdirektører og spørge sig selv, hvorfor de ikke fik fortalt deres ryttere, at de skulle først ind i det sidste sving.

- Hvis de havde kigget ordentligt på rutekortet, så havde de vidst, at der kun var 160 meter hjem fra sidste sving, og ham der ryger først igennem med 45 km/t, han vinder også cykelløbet. Det lod til, at det kun var Yates, der havde fået det at vide, siger Michael Rasmussen.

Favoritterne kom alle i mål sammen efter en stille dag, hvor de fleste nok nærmere havde morgendagens enkeltstart i tankerne. Michael Rasmussen tror dog også, at Team Ineos har skræmt angrebslystne typer væk.

- Ineos sidder der med otte mand. De ser ualmindeligt solide ud, og så kan man godt forstå, at der ikke er nogen, der har lyst til at sætte en tændstik til det hele. Alene deres styrke i antal er jo intimiderende, siger han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

 

TOP OG FLOP


Michael Rasmussen udpeger TOP og FLOP efter hver etape. Denne gang er det etapevinderens hold, der løber med æren, mens Bahrain Merida-showet er dagens flop.

Etapens TOP: Mitchelton-Scott

Mitchelton-Scott fik anden sejr i dette års Tour de France. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/Ritzau Scanpix
Mitchelton-Scott fik anden sejr i dette års Tour de France. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/Ritzau Scanpix

- Det var godt cykelløb ude foran, men Simon Yates gør, hvad der forventes af ham i sådan en gruppe.

- Det var stærkt af Mitchelton-Scott i det hele taget. De havde også Matteo Trentin derude, så det var dem, der svingede taktstokken i udbruddet. De kunne vinde på to måder. De kunne vinde, som de gjorde, eller de kunne have ventet med Trentin i en spurt.

Etapens FLOP: Bahrain Merida og Rohan Dennis

Rohan Dennis er ude af Tour de France - dagen inden enkeltstarten. Foto: Tariq Mikkel Khan
Rohan Dennis er ude af Tour de France - dagen inden enkeltstarten. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

- Det kan ikke være anderledes. Det er dagens mærkeligste historie - og kan da også ende med at blive Tourens mærkeligste historie.

 

Jakob Fuglsang skal koste mere rundt med sine hjælperyttere, mener Michael Rasmussen. Foto: Claus Bonnerup Cykling - 17. jul. 2019 - kl. 20:01 - Diktatur kan være en udmærket styreform

Jakob Fuglsang bor i Monaco og arbejder i hele verden. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Mere europæer end dansker: Fuglsang regner ikke med at vende hjem

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere