Kyllingen overbevist om Riis-fremtid: Men håber på det usandsynlige

Det ville være bedre for dansk cykling, hvis Riis etablerede et helt nyt hold frem for at købe Tinkoff-Saxo eller et andet eksisterende World Tour-hold, vurderer Michael Rasmussen

Sådan får Riis sit cykelhold tilbage. Få Michael Rasmussen og Brian Askvigs vurdering her.

Det mest sandsynlige scenario er, at Bjarne Riis overtager et eksisterende hold på World Tour-niveau, hvis han gør comeback i cykelsporten, men set med danske briller ville det være bedre, hvis han byggede et dansk hold op fra grunden.

Det mener Michael Rasmussen, som selv har forsøgt at opbygge et dansk storhold med det nu lukkede Christina Watches-hold. Han begyndte på kontinentalniveau, men det er utænkeligt, at Riis vil gøre det samme. Riis vil konkurrere på højeste niveau fra dag ét, mener Rasmussen.

- Etablerer Riis et World Tour-hold fra grunden, vil han kunne sikre sig kontrol over alle aspekter på holdet. Det ville være klart bedre end at overtage et kuldsejlet russisk hold eller et amerikansk hold, som måske har en række ansatte med langvarige kontrakter, siger Michael Rasmussen.

- Det ville tage ham flere år at forme holdet efter sin egen smag. Se bare Oleg Tinkov, som har ejet Tinkoff-Saxo i snart to år. Hovedkvarteret ligger stadig i Danmark, selv om han utvivlsomt gerne ville have det i Moskva.

- Det siger noget om, hvor svært det er at ændre på et eksisterende hold, siger Rasmussen.

Rygtet vil vide, at Bjarne Riis pønser Cykling - 7. okt. 2015 - kl. 21:29 Afsløring: Riis vil købe sit hold tilbage

Han er dog overbevist om, at Riis vælger den hurtige vej tilbage ved at overtage et nuværende World Tour-hold, hvor der er en stamme af ryttere, en fast kerne af medarbejdere og et velfungerende teknisk hovedkvarter med lager og værksted – et såkaldt ’service course’.

- Uanset, om det bliver det ene eller det andet, så er jeg sikker på, at det bliver godt for dansk cykling og danske cykelryttere igen at have et dansk hold på højeste niveau, siger Michael Rasmussen.

- Det vil skabe flere danske arbejdspladser i det internationale cykelhierarki og gøre det lettere for danske talenter at bryde igennem som professionelle.

I dagens udgave af Ekstra Bladet kan du få HELE historien om Bjarne Riis' comeback - du kan også læse hele historien her på nettet i vores EKSTRA-univers på dette link.

Oleg Tinkov og Bjarne Riis i 2014, da alt endnu på overfladen var fryd og gammen. Siden satte Tinkov danskeren på porten og kaldte ham 'doven og gammeldags'. (Foto: Claus Bonnerup). Sport og Spil Comeback-kongen: Sådan kommer Riis tilbage som holdejer

Desuden afsløres det i avisen og i EKSTRA...
- At Riis har forsøgt at købe et andet hold
- Hvad Saxo-Bank har af fremtidsplaner
- At Riis var på rytter-jagt til VM
- Hvor mange millioner, der er i hold-aftalerne lige nu
- Hvorfor Brian Holm mener, at Riis er nødt til at finde et hold hurtigt
- Hvor mange millioner Tinkov har tabt på det seneste

Det er altså i papirudgaven torsdag og i EKSTRA-universet torsdag, at du kan læse hele historien om Bjarne Riis' comeback

Oleg Tinkov og Bjarne Riis i 2014, da alt endnu på overfladen var fryd og gammen. Siden satte Tinkov danskeren på porten og kaldte ham 'doven og gammeldags'. (Foto: Claus Bonnerup). Sport og Spil Comeback-kongen: Sådan kommer Riis tilbage som holdejer  

24 kommentarer
Vis kommentarer