Kyllingen scorer nyt job

Michael Rasmussen er tidligere verdensmester i mountainbike og er nu hyret af sportshøjskolen Hald Ege som lærer på en ambitiøs mountainbikelinje

Michael Rasmussen, her i samtale med Rolf Sørensen under årets Tour de France, bliver fra nytår højskolelærer på Hald Ege Sportshøjskole. Foto: Claus Bonnerup.
Michael Rasmussen, her i samtale med Rolf Sørensen under årets Tour de France, bliver fra nytår højskolelærer på Hald Ege Sportshøjskole. Foto: Claus Bonnerup.
Følg Cykling

De fleste husker Michael Rasmussen som hovedperson i den store Tour-skandale i 2007, da han blev trukket ud af løbet på et tidspunkt, da han reelt havde vundet løbet. Men længe inden de dramatiske begivenheder var ’Kyllingen’ faktisk verdens bedste mountainbikerytter.

Han vandt VM i 1999, og de kvaliteter, der dengang bragte ham så langt, har nu sikret ham et job som højskolelærer i Viborg. Han er på en toårig kontrakt blevet tilknyttet Højskolen Hald Ege, som fra nytår tilbyder tre sportslinjer.

Rasmussen er tilknyttet en mountainbikelinje, som han skal udvikle og undervise på. ’Højskolelærer’ stod ikke øverst på ønskesedlen, da Rasmussen stoppede sin karriere. Han ville have sit eget cykelhold – og afstanden er faktisk ikke så stor, siger han.

- Det har altid været min drøm at give mine erfaringer videre. Det kan jeg på et cykelhold, og det kan jeg i dette job, siger Michael Rasmussen.

- Jeg har kørt på cykel i over 30 år, og det er det, jeg er bedst til. Jeg har stor glæde ved at lære fra mig.

I de seneste par år har Rasmussen arbejdet med udsatte unge i et beskæftigelsesprojekt i først Hedensted og siden Randers Kommune. Han har trænet de unge og ført an på en cykeltur, der sluttede på den legendarisk Alpe d’Huez i Frankrig.

- Det projekt har givet mig stor tilfredsstillelse, og jeg har en forventning om, at det her også bliver en succesoplevelse, siger Michael Rasmussen.

Mountainbikelinjen på højskolen retter sig mod alle der har lyst, men det er åbenlyst, at ambitionerne er store, og at det ønskede niveau er meget højt.

- Michaels profil flugter perfekt med det, vi vil med linjen, nemlig at skabe et ambitiøst og seriøst tilbud til mountainbikeryttere, siger skoledirektør Erik Junker i en pressemeddelelse.

De to øvrige sportslinjer bliver en håndboldlinje med Rikke Skov og Ann Grethe Nørgaard som lærere og en fodboldlinje, som har Steffen Høyer, Ralf Pedersen og Jonas Kamper ved katederet.

Corts kraftpræstation imponerer Kyllingen

Kyllingen om Vueltaen: Hallo, er der en voksen til stede?

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale