Tour de France 2022 er skudt i gang i København, og efter hver etape vil Ekstra Bladets cykelekspert, Michael Rasmussen, komme med sine 'tre gok' ovenpå dagens begivenheder.
Dagens kyllinge-gok tager os forbi Mads Pedersens slukkede håb om en gul trøje, Stefan Bisseggers tur på glatis og danskernes overvældende støtte til Tour-feltet.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Løbets præstation
Dagens helt store vinder, og 1. etapes største præstation tilfalder Quick-Steps 31-årige belgier Yves Lampaert, og Michael Rasmussen roser belgieren for præstationen.
- Det er ikke overraskende, at han løber med sejren. Han er tidligere belgisk mester i enkeltstart, og kørte vanvittigt stærkt under Belgien Rundt for nogle uger siden. Her slog han blandt andet Mads Pedersen på en lignende distance, siger Michael Rasmussen.
- Fokus har hele tiden været på Filippo Ganna og Wout van Aert, og jeg tror de fleste regnede med at Wout van Aert havde taget sejren, da han slog Ganna på stregen.
- Han har måske været heldig med at blive placeret i en senere startgruppe, så vejene er mere tørre, men han slår stadig alle favoritterne.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Tre gok fra kyllingen
- Mads Pedersens chancer for en gul trøje de næste par dage er dårlige. Han er ti sekunder efter Wout van Aert (Jumbo-Visma), to sekunder efter Mathieu van der Poel (Alpecin) og 14 sekunder efter Yves Lampaert (Quick-Step). Yves Lampaert taber ikke trøjen henover Storebælt, for Quick Step sidder med Fabio Jakobsen, som de skal køre spurter for, så holdet kommer til at sidde i front. Hvis Mads skal tage trøjen, så skal han vinde to etaper, og det kommer ikke til at ske.
- Det er dumt at styrte én gang, og det er rigtig dumt at styrte to gange. Bissegger er enkeltstarts-specialist, men han ved godt, at han ikke er den bedste. Så hvis han skal vinde, så håber han på, at vejret kun bliver værre. Hvis han kører alt hvad han overhovedet kan, så ved han at der er en reel chance for, at han kan vinde med den risiko der er for, at han styrter - hvilket han gjorde. Han har kørt efter pokal eller hospital.
- Det er overraskende at top ti ligger så tæt, og jeg havde troet at der havde været større tidsforskelle på dagen. Det var der ikke, og der er ingen der lige har vundet ti sekunder. Havde forestillet mig at Filipo Ganna (Ineos) og Wout van Aert (Jumbo-Visma) havde ligget indenfor et par sekunder, som de også gjorde - men så havde jeg forventet at der ville være ti sekunder ned til de næste. Det var der ikke.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Løbets detalje
- Touren i København har været en vild, vild oplevelse, og jeg er overbevist om, at dem, som har stået ude på vejen, er flintrende ligeglade med, om det har kostet 200 millioner. Pengene kan ikke måles i forhold til den glæde, underholdning og nationalfølelse, som danskerne har følt med Tour-starten. Der er folk, som kan leve på det her i årevis.
- Danskerne har vist, at det i den grad er pengene værd, og vi kan nok regne med, at yderligere én til to millioner danskere får set Tour de France live over de næste to dage. Helt vild oplevelse og overvældende på alle mulige måder, slutter Michael Rasmussen ovenpå en medrivende 1. etape af Tour de France 2022.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Dagens dansker
- Dagens præstation er enormt opløftende for Vingegaards videre muligheder, og jeg ligger ikke noget i, at han slår Roglic. Det er flintrende ligegyldigt, for han kommer til at save Roglic midt over nede i bjergene, når det gælder.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
--------- SPLIT ELEMENT ---------