Annonce:
Annonce:

Kyllingen: Tour de France bliver nemmere

Klassementet kan meget vel ende med at blive tættere til sommer i Tour de France, spår Michael Rasmussen

Dan Martin i angreb på vej mod målet i Andorra i årets Tour de France. (Foto: AP)
Dan Martin i angreb på vej mod målet i Andorra i årets Tour de France. (Foto: AP)
Annonce:
Følg Cykling

- Det lader ikke til at være verdens sværeste Tour.

Michael Rasmussen tænker lige et par sekunder, inden han kommer med ovenstående citat.

Han har tirsdag middag siddet og fulgt ASO's præsentation af Tour de France-ruten 2017. Og det forekommer ham, at rytterne slipper lettere, end de gjorde i dette års udgave.

- Som jeg umiddelbart læser det, er der kun tre afslutninger opad – og 36 kilometers enkeltstart, siger Ekstra Bladets cykelekspert.

Han forudser et noget tættere løb end i år, hvor Chris Froome var suveræn og havde mere end fire minutters forspring til Romain Bardet på andenpladsen, da feltet nåede i mål i Paris.

- Det kan sagtens gå hen og blive et tættere klassement i år med de to korte enkeltstarter på 13 og 23 kilometer (i henholdsvis Düsseldorf og Marseille, red.).

Annonce:

- Så er der en hel masse etaper, der kan blive både fugl og fisk. Masser af terræn, der kan bruges til at angribe i undervejs. Men det har vist sig, synes jeg, at favoritterne alt for ofte vælger ikke at benytte sig af det. De venter til den sidste stigning. Der er en vis risiko for, at vi får mange etaper, hvor de kører i mål sammen, siger Michael Rasmussen.

- Bliver det så mindre underholdende, tror du?

- Ja, det kunne det godt blive. Mindre interessant, siger han og tilføjer, at det nok er for at gøre konkurrencen mellem Froome og de øvrige kumpaner i toppen af klassementet mere jævnbyrdig.

- Man har fra ASO's side nok søgt – om ikke at stække Froome – så ikke give ham nogle fordele. Uanset hvad vil han stadig være favorit. De kan ikke gøre ham til ikke-favorit. Det er han simpelthen for god til. Men de kan vælge at gøre de andre bjergryttere mindre handicappede, som det har været tilfældet tidligere med lange enkeltstarter, hvor der er delt nogle gevaldige lussinger ud, siger han og afviser dette års toer i den samlede stilling, Romain Bardet, som en seriøs udfordrer til den samlede sejr.

Annonce:

- Til gengæld har jeg stadig Nairo Quintana som favorit. Han har vundet både Giro og Vuelta – og senest slået Froome i Vueltaen. Desuden har han været på podiet tre gange i Paris. Men der skulle nok have været flere hårde bjerge langt inde i løbet, siger Michael Rasmussen.

- Han (Quintana, red.) har haft en tendens til at skulle køre sig i form. Jeg håber, han er blevet klogere – som han ikke var i år, hvor han ikke var 100 procent klar. Sker det, vil han være en seriøs udfordrer.

- Jeg synes, ruten på papiret er blevet nemmere. Men i sidste ende er det jo rytterne selv, der afgør, hvor svær den skal være. I Vueltaen i år så man netop, at favoritterne valgte at angribe på første stigning på en etape, og så blev en relativt nem etape meget afgørende, siger Michael Rasmussen.

Ruten 2017 tager sit udgangspunkt i tyske Düsseldorf, glider gennem Belgien og Luxembourg, inden den står på først Alperne, dernæst Pyrenæerne, Massif Central og Alperne igen, inden feltet når Marseille med enkeltstart på næstesidste etape – og den traditionelle paradekørsel i Paris på sidste etape.

Her er Tour-ruten 2017: Godt dansk gensyn

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: