Kyllingen undrer sig over Fuglsangs lækkede data

Hverken Michael Rasmussen eller Jakob Fuglsang kan genkende det dokument, hackergruppen Fancy Bear fredag har lækket

Følg Cykling

- Jeg venter spændt på en forklaring.

Sådan skriver den tidligere cykelrytter Michael Rasmussen fredag aften på facebook, efter hackergruppen Fancy Bear har offentliggjort flere personlige sundhedsdata, man har hacket hos det internationale antidoping-agentur WADA.

Rasmussen refererer til kollegaen og OL-sølvvinderen Jakob Fuglsang, der er blandt de sportsstjerner, hvis papirer er lækket fredag.

For der er noget, der ikke stemmer, skriver Rasmussen.

'Det mest mærkværdige dokument til dato er Jakob Fuglsangs TUE for tilladelse til brug af triamcinolone, som er et kortisonpræparat. Der er ingen ikrafttrædelsesdato, ingen udløbsdato, ingen diagnose og ej heller nogen ansvarlig for certifikatet, skriver den tidligere Tour-profil.

Han tilføjer, at Fuglsang tilmed står til at være registreret som mountainbike-rytter, og at TUE'en skulle være udstedt til verdensmesterskaberne i den disciplin.

'Jakob har kørt landevejscykling siden 2009', skriver Rasmussen og slutter af med at konstatere en sidste detalje:

Fuglsang undrer sig
'Den sidste spøjse detalje er at certifikatet er udstedt på tilsyneladende officielt papir fra OL 2016'.

TV 2 Sporten har været i kontakt med Fuglsang, der fortæller, at der må være tale om et fabrikeret dokument.

- Jeg ved ikke, hvor rigtigt det er, men det er i hvert fald ikke et TUE, jeg har haft til OL i Rio, skriver han i en sms og tilføjer, at han har haft den pågældende TUE, men at det var i 2008.

- Det var et knæproblem kort før Mountainbike-VM i 2008.

TUE står for 'therapeutic use exemption' og er en dispensation til at benytte et stof, der under normale omstændigheder er ulovligt.

Jakob Fuglsang deltog under OL i linjeløbet, hvor han vandt sølvmedalje.

Fuglsangs navn var blandt 41 sportsudøvere, som Fancy Bear offentliggjorde sundhedsdata på fredag. Det samme var den danske svømmer Rikke Møller Pedersen, hvis materiale viste, at hun har tilladelse til at benytte terbutalin, som er astmamedicin.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.